0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Dødstallet stiger: Eksplosionen i Beirut har såret op mod 4.000 og dræbt mindst 100

Libanons præsident, Michel Aoun, har erklæret to ugers undtagelsestilstand efter kraftig eksplosion tirsdag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Patrick Baz/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick Baz/Ritzau Scanpix

En redningsarbejder dækker en mand til, der døde ved eksplosionen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kraftig eksplosion i Libanons hovedstad, Beirut, har ifølge libanesisk Røde Kors kostet mindst 100 mennesker livet. Dødstallet frygtes at stige yderligere.

Knap 4.000 andre er ifølge Libanons sundhedsminister, Hamad Hasan, såret, skriver nyhedsbureauet Reuters omkring klokken 01 natten til onsdag, efter at eksplosionen tirsdag eftermiddag ramte Beirut.

Folk spørger efter deres kære, og det er svært at lede efter dem om natten, fordi der ikke er noget elektricitet

»Der er mange mennesker, der mangler. Folk spørger efter deres kære, og det er svært at lede efter dem om natten, fordi der ikke er noget elektricitet«.

»Vi står over for en sand katastrofe og har brug for tid til at vurdere omfanget af skaderne«, siger Hamad Hasan ifølge Reuters.

Hundredvis af mennesker er bragt til hospitaler i byen. Mange andre er fortsat fanget i deres hjem, som er ødelagt i den voldsomme eksplosion. Det siger chefen for Røde Kors i Libanon, George Kettaneh.

Et enkelt af Beiruts hospitaler, Hotel Dieu Hospital, behandler over 500 tilskadekomne og kan ikke modtage flere. Det oplyste hospitalet tidligt tirsdag aften til den libanesiske tv-station LBCI.

Mange af de sårede skal opereres, og hospitalet appellerer til folk om at donere blod, skriver nyhedsbureauet Reuters.