0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Trump har sin egen teori: Eksplosion i Beirut ser ud til at skyldes en bombe

Det var ammoniumnitrat, som eksploderede i Beirut, oplyser Libanons præsident. Trump taler om mulig bombe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Patrick Baz/Ritzau Scanpix
Foto: Patrick Baz/Ritzau Scanpix

En redningsarbejder forbinnder en såret mand. Mange er spærret inde under murbrokker.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var 2.750 ton ammoniumnitrat, som tirsdag eksploderede i en eller flere lagerbygninger på havnen i Beirut og dræbte snesevis af mennesker, mens flere tusinde kom til skade, oplyser Libanons præsident, Michel Aoun, i et tweet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Præsidenten betegner det som »uacceptabelt«, at der ingen sikkerhedsforanstaltninger var på lageret. Han skriver desuden, at de ansvarlige vil blive straffet »hårdest muligt«.

Den store mængde af kemikaliet havde været opbevaret i bygningen i seks år. Ammoniumnitrat anvendes primært til at lave gødning, men kan også bruges til fremstilling af sprængstoffer.

Det er indtil videre ikke oplyst, hvem der har ansvaret for lageret. Landets sikkerhedschef, Abbas Ibrahim, oplyste tidligere tirsdag, at det var »konfiskeret sprængfarligt materiale«, som var blevet oplagret på havnen, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det er endnu ikke klarlagt, om eksplosionen skyldes en bevidst handling eller et uheld.

USA tilbyder hjælp

Ifølge USA's præsident, Donald Trump, er den umiddelbare vurdering fra amerikanske militæreksperter, at der var tale om et angreb – en bombe af en eller anden slags.

»Det lader det til at være baseret på eksplosionen«, siger Trump ifølge AFP og oplyser, at det er det indtryk, som generaler har givet udtryk for på et møde med ham.

Trump betegner hændelsen som »forfærdelig«:

»Vi har et rigtig godt forhold til befolkningen i Libanon, og vi vil være der for at hjælpe«.

Myndigheder i Libanon har ikke beskrevet eksplosionen, der kunne mærkes på flere kilometers afstand, som resultatet af et angreb.

»Det, som skete i dag, vil ikke passere uden at få konsekvenser. De ansvarlige for denne katastrofe vil betale prisen«, siger premierminister Hassan Diab.

78 personer er bekræftet dræbt i eksplosionen, og næsten 4.000 er kommet til skade. Det oplyser sundhedsministeriet i Libanon natten til onsdag ifølge Reuters. Tidligere lød dødstallet på 73.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts