0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix
Foto: Lillian Suwanrumpha/Ritzau Scanpix

Parit Chiwarak rakte tre fingre i vejret som tegn på kampen for demokrati, da han i sidste uge blev anholdt. Nogle timer senere blev han løsladt mod kaution og på betingelse af, at han holdt op med at kritisere den thailandske konge.

Parit Chiwarak kæmper mod Thailands konge og har altid mindst én livvagt. Hvis nu noget skulle ske

En 22-årig studerende fører an i de demonstrationer, som nu ryster Thailand. Han lever en farlig tilværelse.

FOR ABONNENTER

Parit Chiwarak er en af de personer, som den thailandske militærregering allermest ønsker at lukke munden på. Han er 22 år, bor i Bangkok og læser statskundskab.

Hans helligbrøde består i, at han er leder af studenterorganisationen på sit universitet og en af de absolut førende kræfter i de demonstrationer vendt mod militærregeringen og den thailandske konge, som den seneste tid har fundet sted næsten dagligt i Bangkok og andre byer. Demonstrationerne er så omfattende, at de nu truer med at kaste Thailand ud i kaos og måske også vold, men det får ikke Parit Chiwarak til at skrue ned for den ild, der brænder inde i ham. Snarere tværtimod.

»Hvis ikke vi råber op nu, får vi aldrig forandring«, siger han.

De unge kræver demokrati og generalerne ud af regeringskontorerne og derudover en indskrænkning af kongens magt. Særligt det sidste er i thailandsk sammenhæng mere end revolutionerende. Det er et jordskælv i den højeste ende af Richter-skalaen, hvilket også har fået militærregeringen til at reagere.

I sidste uge blev Parit Chiwarak anholdt og anklaget for tilskyndelse til oprør, hvilket kan koste ham op til syv år i fængsel.

I første omgang blev han dog efter et døgn i en celle på en politistation løsladt mod kaution med den besked, at han fluks ville ryge tilbage bag tremmerne, hvis ikke han dæmper sig.

Den ordre har han ikke fulgt, og over for Politiken skærper han sin kritik og kalder den thailandske konge, Maha Vajiralongkorn, for »hovedårsagen« til, at Thailand i dag er et diktatur og ikke et demokrati.

Parit Chiwarak ved godt, at den slags udtalelser er særdeles farlige i et land, der har en af verdens strengeste love for majestætsfornærmelse, og hvor det også indtil nu har været tabu at kritisere kongen offentligt.

»Jeg forventer når som helst at blive anholdt igen«, siger han, da vi mødes på en café i et stort indkøbscenter i centrum af Bangkok.

Livvagter døgnet rundt

Umiddelbart virker Parit Chiwarak rolig og taler med en lav og blød stemme, sådan som det er almindeligt blandt thaier. Uanset hvor alvorligt et emne er, slår man sjældent om sig med hårde ord. Sådan opfører en god buddhist sig ikke. Alligevel er det tydeligt, at noget usædvanligt er på færde.

Parit Chiwarak er ikke kommet alene. Han har en anden ung mand med sig fra sin studenterorganisation, og faktisk er det sådan, at han døgnet rundt har en eller flere vagter til at beskytte sig. De er ubevæbnede, virker særdeles fredelige og vil næppe kunne forhindre hverken en anholdelse eller et overfald.

»Men vi har en mobiltelefon, og vi vil straks kunne ringe til advokater og venner og dermed alarmere omverdenen, hvis der sker noget«, fortæller den mand, som Parit Chiwarak har med, da vi mødes i indkøbscentret.

Claus Blok Thomsen
Foto: Claus Blok Thomsen

Parit Chiwarak (th) omgiver sig altid med mindst en vagt. Det er som regel et medlem af hans studenterorganisation.

Frygten er ikke ubegrundet. I denne uge anholdt militærregeringen ni fremtrædende aktivister og musikere, der også har deltaget i de seneste ugers demonstrationer. Menneskeretsorganisationer ser anholdelserne som et tegn på, at militærregeringen nu forsøger at kvæle demonstrationerne ved at gå efter de uformelle ledere. Parit Chiwaraks risiko for at ryge ind igen vurderes som særdeles overhængende, hvilket bliver understreget af, at den thailandske regering i weekenden udsendte en propagandavideo på YouTube, hvor Parit Chiwarak med billede bliver hængt ud for at være upatriotisk og en trussel mod nationen.

Claus Blok Thomsen
Foto: Claus Blok Thomsen

Et medlem af musikgruppen Rap Against Dictatorship blev i denne uge anholdt. Gruppen er kendt for sine politiske sange og optræder her ved en demonstration mod den thailandske militærregering i tirsdags på Mahidol University i Bangkok.

Dertil kommer faren for overfald. Parit Chiwarak har allerede modtaget flere dødstrusler, og de seneste år er adskillige folk, der har kritiseret det thailandske monarki, enten forsvundet sporløst eller fundet druknet i Mekong-floden med cement i maven.

Parit Chiwarak skærer pointen ud i pap på sin egen lavmælte måde.

»I Thailand kan man indimellem komme til at betale en høj pris for at åbne munden«.

Asiatisk ungdomsoprør

Det er næsten for simpelt at koge demonstrationerne i Thailand ned til kun at handle om politik. De er snarere et asiatisk ungdomsoprør.

Thailand er stadig socialt et særdeles konservativt land, hvor de etablerede autoriteter forventer, at unge mennesker hører efter, hvad læreren siger i skolen, og derudover ikke stiller spørgsmål, danner sig en selvstændig mening eller ytrer sig kritisk. Individualitet bliver ikke belønnet, men anset for respektløst over for de ældre.

Det er de normer, som de unge demonstranter nu bryder ved at gå til angreb på den største af alle autoriteter i Thailand: kongen.

Parit Chiwarak og hans studenterorganisation har udgivet et manifest, hvor de forlanger en reform af det thailandske monarki. De vil ikke af med kongen, men kræver demokratisk kontrol af kongehuset og mere mådehold.

»Kongen modtager hvert år milliarder af skatteydernes penge og har oveni sin egen store formue, som er uden for parlamentets kontrol. Han lever en overdådig tilværelse, samtidig med at mange thaier har svært ved at få enderne til at mødes«, siger Parit Chiwarak.

Han finder det også uacceptabelt, at kongen har givet sin tilslutning til den nuværende militærregering, til trods for at den i 2014 tog magten ved et kup.

Royal Household Bureau/Ritzau Scanpix
Foto: Royal Household Bureau/Ritzau Scanpix

Den thailandske konge, Maha Vajiralongkorn, opholder sig for det meste i Tyskland. Men forrige onsdag var han kortvarigt i Thailand for at lykønske sin mor på hendes fødselsdag. Her ses han vinke til tilhængere samme med dronning Suthida.

Derfor bliver ønsket om en reform af monarkiet også kædet sammen med kampen for demokrati og frihed.

De unge opfatter militærregeringen som et diktatur, der gennemførte kuppet for at sikre samfundselitens privilegier på bekostning af den almindelige befolkning.

Jeg forventer når som helst at blive anholdt igen

Demonstranterne kræver et øjeblikkeligt stop for politisk undertrykkelse, en omskrivning af forfatningen og en opløsning af parlamentet.

Men ifølge Parit Chiwarak er det vigtigste at få gjort op med kongens magt, fordi der ikke kan ske en reel politisk forandring, så længe »kongen ikke er kontrolleret af befolkningen«. Efter hans vurdering har kongen og militæret indgået en symbiose, hvor de bruger hinanden til at understøtte den nuværende samfundsorden.

Parit Chiwarak mere end antyder, at det kan komme til voldsomme uroligheder, såfremt kongen afviser at bøje sig.

»Hvis ikke han gør det, kan der komme problemer. Så kan der ske noget – ja utænkeligt«, siger han og holder inde, vel vidende, at det er den direkte vej til fængslet at fremsætte trusler mod kongen.

Sidste søndag kulminerede protesterne foreløbigt, da over 10.000 mennesker samledes til den største demonstration i Bangkok siden militærkuppet i 2014. Ifølge nogle opgørelser var antallet helt op imod 20.000.

Claus Blok Thomsen
Foto: Claus Blok Thomsen

Primært unge samledes i søndags til den største demonstration i Bangkok, siden den nuværende militærregering kom til magten ved et kup i 2014.

Parit Chiwarak fortæller, at der blandt de forskellige studenterorganisationer i disse dage er diskussioner om, hvordan de kan optrappe deres aktioner, hvis deres krav ikke bliver mødt.

Den udlægning bliver bekræftet af andre studenterledere, som Politiken har talt med, og Politiken erfarer, at der bl. a. er planer om demonstrationer foran forsvarsministeriet og andre regeringsbygninger, der ligger tæt på kongepaladset i Bangkok. Hensigten er, at den thailandske samfundstop skal kunne lugte ånden fra demonstranterne.

Parit Chiwarak ønsker ikke at udtale sig om, hvilke planer der konkret diskuteres, men til gengæld understreger han, at det vil være i kongens egen interesse at gå med til en reform af monarkiet.

»Hvis folk kan se, at kongen afviser at sameksistere med befolkningen, vil det få flere til at spørge, hvorfor det er nødvendigt at have en konge«, siger han.

Guddommelig konge

Traditionelt er kongen i Thailand blevet anset for det tætteste, et menneske kan komme på en personificering af Buddha. Derfor er der en dyb og nedarvet respekt for kongen, og blandt royalister i særligt de ældre generationer bliver monarkiet også opfattet som den institution, der holder sammen på Thailand.

Claus Blok Thomsen
Foto: Claus Blok Thomsen

Mange særligt blandt de ældre generationer anser monarkiet som en af de bærende samfundsinstitutioner. Her ses en mand sælge billeder af den thailandske konge, Maha Vajiralongkorn, i en butik i Bangkok.

De unge demonstranter anerkender monarkiets betydning, men de vil have en større adskillelse mellem kongen og politik. De ønsker ikke en konge, som i deres øjne bruger sin position til at blåstemple den militærregering, der ved kuppet i 2014 tog magten fra den daværende demokratisk valgte regering og siden har øget undertrykkelsen af medier og politiske modstandere. Hundredvis af kritikere er de seneste år ifølge menneskerettighedsorganisationer blevet tvunget til tavshed, fordi de ellers risikerer lange fængselsstraffe.

I Thailand kan man indimellem komme til at betale en høj pris for at åbne munden

Konkret var det tvangsopløsningen af et af de største oppositionspartier for få uger siden, som satte gang i protesterne.

Men demonstrationerne kan også ses som et resultat af den velstandsudvikling, der har fundet sted i mange asiatiske lande. Middelklassen er vokset betydeligt, hvilket har medført, at stadig flere forældre har råd til at sende deres børn på universitetet. Men med dette løft følger også en større politisk bevidsthed, samtidig med at de unge via de sociale medier har hurtigere og bredere adgang til informationer.

»Det er umuligt at have tillid til militærregeringen. Hvis ikke der kommer forandring, har vi intet håb, ingen fremtid«, siger Parit Chiwarak.

Claus Blok Thomsen
Foto: Claus Blok Thomsen

Parit Chiwarak forventer, at han inden længe vil blive fængslet igen.

Intensiteten og omfanget af de unges protester har tydeligvis gjort den thailandske militærregering nervøs.

Premierminister Prayuth Chan-ocha, der som hærchef ledte an i kuppet i 2014, har flere gange indskærpet, at han ikke vil tolerere lovovertrædelser, og i denne uge antydede han også muligheden for en militær indgriben, hvis situationen kommer ud af kontrol.

Foreløbig tyder intet på, at han er indstillet på at bøje sig. Samtidig står de unge fast på deres krav og truer med en optrapning af deres protester. Det lyder som opskriften på endnu mere politisk uro.

Jorge Silva/Ritzau Scanpix
Foto: Jorge Silva/Ritzau Scanpix

Den thailandske premierminister, Prayuth Chan-ocha, der som hærchef tog magten ved et kup i 2014, har foreløbig ikke vist tegn på at ville bøje sig for de unges krav om demokrati.

Parit Chiwarak forholder sig roligt til, at han risikerer at komme flere år bag tremmer.

»Thailand er allerede et fængsel, så hvad har jeg at frygte«, siger han.

Politiken har forsøgt at forelægge Parit Chiwaraks kritik af kongen over for det thailandske hof, men en talsperson for hoffet oplyser, at det ikke har nogen kommentarer.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts