0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Orkan rammer USA med »katastrofale tidevandsbølger, ekstreme vindstyrker og oversvømmelser«

USA’s stormcenter melder om farlig orkan med tidevandsbølger og oversvømmelser. Kan blive værre end Katrina.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kilde: Ritzau Scanpix

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret klokken 10.48.

Orkanen Laura ramte klokken 8 torsdag morgen dansk tid land i den sydvestlige del af den amerikanske stat Louisiana efter at have bevæget sig hen over Den Mexicanske Golf.

Orkanen er den værste storm, der har ramt Louisiana i over 100 år, rapporterer CNN.

Meteorologer advarer om, at den kan vise sig at være langt farligere end orkanen Katrina i 2005, der kostede over 1.200 mennesker livet og førte til ødelæggelser for næsten 800 milliarder kroner.

Her var det især byen New Orleans, der blev ramt hårdt.

»En ekstrem farlig kategori 4 orkan er gået i land nær Cameron i Louisiana«, hedder det i en melding fra USA’s stormcenter (NHC).

»Katastrofale tidevandsbølger, ekstreme vindstyrker og oversvømmelser sker i dele af Louisiana«, hedder det i stormcenterets opdatering.

240 km/t og seks meter høje tidevandsbølger

Der er målt vindstyrker op til 240 kilometer i timen cirka 70 kilometer øst for den texanske by Port Arthur med USA’s største olieraffinaderi.

Der er ifølge nyhedsbureauet dpa varslet seks meter høje tidevandsbølger.

Orkanens øje har bevæget sig ind over land ikke langt fra de meget store olieanlæg i Galveston i nabostaten Texas.

Evakueringen af borgere i Texas onsdag medførte lange køer på motorvejene og fyldte hoteller. Folk ville undgå de krisecentre, der er blevet oprettet, da de frygter spredning af coronavirus, skriver Reuters.

Texas er den tredjehårdeste ramte delstat i USA målt på antallet af smittede med coronavirus.

Der bor cirka fire millioner mennesker i Lauras umiddelbare bane ind over land. Men myndigheder oplyser, at de fleste har søgt væk efter at have fået ordre til at lade sig evakuere. Det skriver Reuters.

Det er torsdag formiddag dansk tid mørk nat i det sydlige USA. Sheriffer og politichefer siger, at der vil gå adskillige timer, før de kan bevæge sig ud for at få et overblik over skaderne og kunne lede efter savnede.

Ifølge meteorologerne vil stormen have orkanstyrke over 300 kilometer inde over land - til Shreveport i Louisiana.

Cameron, hvor Laura gik i land, er et meget fladt område, der tidligere har været udsat for ødelæggelser under orkaner. Selve byen Cameron har lidt over 400 indbyggere, og den er mere truet end nogensinde.

ritzau