0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Festede i bunker: Fem unge er i kritisk tilstand i Oslo efter kulilteforgiftning

24 unge er på hospital efter kulilteforgiftning til fest i Oslo ifølge NTB. Fem har kritiske skader ifølge VG.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Geir Olsen/Ritzau Scanpix
Foto: Geir Olsen/Ritzau Scanpix

I alt 25 personer er blevet indlagt, heriblandt to betjente.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

25 personer er bragt på hospitalet, og fem unge har fået kritiske skader i Oslo efter en formodet kulilteforgiftning under en fest natten til søndag.

Det skriver det norske medie VG.

Forgiftningen er sket ved en fest med op til 80 personer i et rum, som både omtales som en bunker og en grotte, i Oslo-bydelen St. Hanshaugen.

Ifølge NTB mener politiet, at et apparat, som blev brugt til at skaffe strøm til festen, kan have udviklet kulilte.

Det er en gasart, som hverken kan lugtes eller ses. Det kan have bidraget til dårligt luftmiljø i bunkeren.

Redningsaktionen blev sat i gang, efter at politiet tilfældigvis stødte på flere unge, som var omtågede.

»Syv yngre personer blev fundet bevidstløse af en patrulje klokken 03.46 efter en fest i en bunker«, oplyser indsatsleder André Kråkenes for Oslos politidistrikt til NTB.

Herefter begyndte der ifølge VG at komme flere mennesker ud fra rummet, og da flere havde det dårligt, rykkede redningsmandskab herefter ud til stedet. Et større område blev spærret af.

To betjente indlagt

To af de personer, der er bragt på hospitalet, er ifølge mediet politibetjente, som blev udsat for kulilte, da de hjalp festdeltagerne ud af grotten.

Indsatsleder for ambulancetjenesten Hans Kristian Jørgensen uddyber:

»Der er tale om kulilteforgiftning. Fem, som er kørt til Ullevål (hvor Oslos universitetshospital ligger, red.), har kritiske skader, én er kørt til Lovisenberg. Nogle andre er kørt til Ullevål for at blive tjekket«, siger han til VG.

Kulilte fungerer på den måde, at den fortrænger ilten fra hæmoglobin i blodet, hvorved der kan opstå livstruende skader på blandt andet hjerne og hjerte.

Lokalet, hvor forgiftningen er sket, har ifølge VG en indgang på én gange én meter og er cirka 70 meter dybt.

Brandvæsnet målte ifølge NTB iltniveauet til 16 procent i bunkeren efter evakueringen. Kombineret med høje kulilteniveauer kan det være farligt. Normalt er iltniveauet i tør luft 21 procent.

ritzau

Annonce

Læs mere