0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Grænsepoliti: Forsvundet oppositionsleder er dukket op

Maria Kolesnikova blev trukket ind i en varebil i Minsk og forsvandt. Nu er hun angiveligt dukket op ved grænsen til Ukraine.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sergei Gapon/Ritzau Scanpix
Foto: Sergei Gapon/Ritzau Scanpix

Maria Kolesnikova blev trukket ind i en varebil og forsvandt. Nu er hun angiveligt dukket op ved grænsen til Ukraine.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den hviderussiske oppositionspolitiker og protestleder Maria Kolesnikova, som forsvandt mandag, er dukket op ved grænsen til Ukraine tidligt tirsdag.

Det siger det hviderussiske grænsepoliti ifølge Reuters.

Maria Kolesnikova forsøgte at krydse grænsen til Ukraine, og hun er derfor blevet tilbageholdt, rapporterer det statslige tv i Hviderusland ifølge AFP.

Til at begynde med lød det ellers fra grænsepolitiet, at hun havde krydset grænsen, men det er altså alligevel ikke tilfældet.

Det statslige tv afviser rapporterer, at to andre oppositionspolitikere er i Ukraine, mens Kolesnikova blev tilbageholdt.

Maskerede mænd bortførte mandag Maria Kolesnikova på åben gade i Hvideruslands hovedstad Minsk.

De maskerede mænd kørte ifølge oppositionen Kolesnikova væk i en varebil.

Den 38-årige Kolesnikova var den sidste tilbage i Hviderusland ud af tre kvinder, der alle stillede op mod den siddende præsident, Aleksandr Lukasjenko, ved valget 9. august.

Demonstrationer mod mangeårig diktator

Siden valget i Hviderusland har der været massedemonstrationer mod Lukasjenko, hvis regime beskyldes for at have foretaget massiv valgsvindel.

Over 100.000 mennesker demonstrerede i Minsk søndag. Politiet foretog anholdelser af 633 personer under protesterne i flere dele af landet.

Mandag har EU krævet, at Hviderusland »øjeblikkeligt løslader« de mere end 600 personer, der sidder fængslet i forbindelse med protesterne.

»EU forventer, at hviderussiske myndigheder øjeblikkeligt løslader alle tilbageholdte af politiske årsager før og efter det falske præsidentvalg 9. august«, sagde Josep Borrell, EU's udenrigschef, mandag.

Ritzau