0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Ursula von der Leyen vil altid toppe det. Siger du 50 proent, siger hun 55

Corona-krisen bliver definerende for Ursula von der Leyens tid som formand for EU-Kommissionen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Foto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Typisk Von der Leyen. Hun skal altid lige toppe det«.

Bemærkningen fra en erfaren iagttager af tysk politik faldt på en kaffebar i Bruxelles, da det var kommet frem, at et, meget belejligt, lækket notat fra EU-Kommissionen viste, at Ursula von der Leyen onsdag vil skrue op for EU’s klimaambitioner. For et år siden, da hun tiltrådte som kommissionsformand, lovede hun, at EU i 2030 ikke kun ville have reduceret drivhusgasserne med de hidtil lovede 40 procent, men med 50 procent. Og, som hun tilføjede dengang: »hvis ikke 55 procent«.

Nu siger Bruxelles-rygterne så, at det er 55 procent, Ursula von der Leyen vil sætte som mål, når hun onsdag morgen holder sin ’state of the union-tale’ som kommissionsformand. Eller som det hed i kaffebaren:

»Hun siger nok mindst 55 procent«.

61-årige Ursula von der Leyen har haft et stormfuldt første år i spidsen for EU-Kommissionen, og det stormer stadig, når hun går i gang med sin store tale, som skal sætte retningen for EU-Kommissionen og EU’s arbejde i det kommende år.

Hendes succes

Cornakrisen, der lammede det meste af verden og i hvert fald de fleste EU-lande og -institutioner tilbage i marts, er der stadig. Smittetallene stiger, og de genåbninger af de europæiske samfund, som så småt blev sat i gang i det sene forår og hen over sommeren, er flere steder blevet aflyst af nye nedlukninger. Det virker som endnu en bremse på en europæisk økonomi, der i forvejen er sendt i dørken. Det er en altomsiggribende krise.

Og den er for Von der Leyens kommission, hvad migrationskrisen var for forgængeren Jean-Claude Juncker, og hvad finanskrisen var for José Manuel Barroso. Den krise, der definerer og er med til at sætte den politiske ramme for Kommissionens arbejde.

For 61-årige Ursula von der Leyen har coronakrisen, som var ved at sende hende til tælling, så paradoksalt også været med til at give hende endnu en start efter at være snublet i den første. Og en længe tiltrængt politisk sejr.

Vedtagelsen i juli af den store genopretningspakke på 750 milliarder euro (cirka 5.600 milliarder kroner), hvor EU-landene for første gang optager så stor gæld og deler en stor del af pengene ud til nødlidende lande og sektorer med få betingelser, er et nybrud. Og en drøm for europæiske føderalister, som få af dem havde troet, at de skulle opleve.

Flisen var kold

Den pakke står der Ursula von der Leyen på, selv om det var hendes tidligere politiske chef, den tyske kansler Angela Merkel, og den franske præsident, Emmanuel Macron, der åbnede døren på vid gab ved at foreslå en genopretningsfond på 500 milliarder euro. Uden tilbagebetaling.

Også her toppede Ursula von der Leyen det til 750 milliarder. De sidste skulle være lån. Efter fem dages topmøde i juli var det dog kun de 390 milliarder, der var bidrag. Resten var lån.

Men princippet var født, og Ursula von der Leyen kunne notere sig en politisk sejr. Godt nok var det især Merkel, der sled forslaget hjem, men det skete på von der Leyens vagt, som det hedder på politikersprog, og sejren var tiltrængt.

For der var ikke meget varme i hendes politiske flise, da coronakrisen ramte, og det blev kun værre. Kritikken var startet i efteråret, hvor hun nær ikke var blevet godkendt af EU-Parlamentet og siden måtte droppe tre kommissærer, fordi de ikke kunne blive godkendt.

Imens gik tiden, og de, der ellers fra starten havde været positive, blev mere og mere negative. Måske mest præcist udtrykt af holdningsskiftet hos socialdemokraten Christel Schaldemose, der i starten var meget begejstret for den ny kommissionsformand. Endelig en kvinde og en, der var klar i mælet.

For Schaldemose en forfriskende oplevelse efter levemanden Jean-Claude Juncker, der i årtier havde været et skattet medlem af oldboysholdet i europæisk politik og ikke altid havde ageret lige efter bogen. Men Schaldemoses begejstring holdt dog kort – bare et par måneder senere, i november, sagde hun til Politiken, at hun tvivlede på, om von der Leyen overhovedet kunne håndtere kommissionen og samarbejde med parlamentet.

Overbevist europæer

Det sidste kneb det også med. Hun var nær ikke selv blevet godkendt, kun ni stemmer var der i overskud, og hun måtte skifte tre kommissærer, før hun fik sin samlede kommission godkendt. Prisen var en lang række løfter til parlamentet, som von der Leyen siden har haft svært ved at opfylde. Lige nu kæmper hun en hård kamp for at overbevise parlamentet om at sige ja til budgettet og dermed genopretningspakken.

I vinter nåede kritikken af von der Leyen ud af Bruxelles-boblen og ind i de europæiske medier, da coronakrisen ramte og viste et i starten handlingslammet EU. Her var det ikke nok at sige, at sundhedsområdet er national kompetence – befolkningerne og medierne forventede handling fra EU i de kritiske uger. Ledende næstformand Margrethe Vestager droppede forbud mod statsstøtte og gav frit løb, og den ene pakke afløste den anden, men det gav først rigtig pote med genopretningspakken.

Sans for magt

Ursula von den Leyen er en overbevist europæer, elsker og kender EU, er født i Bruxelles, far var embedsmand, og von der Leyen skifter uden besvær mellem tysk, fransk og engelsk. Det er en velkendt EU-disciplin, hun gør det bare lidt mere elegant end de fleste andre.

Hun har en akademisk karriere bag sig, hun er gift og har syv børn og bor uden for Hannover i Tyskland og har en lang karriere i tysk politik bag sig. Hun har været borgmester og var minister i alle Angela Merkels regeringer. Længe blev hun set som Merkels naturlige arvtager, men det stoppede, da hun som forsvarsminister røg ind i en række skandalesager.

Pudsigt nok betød det, siger en tysk iagttager, at de to tidligere rivaler blev allierede, hvad de stadig er. Ikke nære venner, men to allierede, der har et personligt godt forhold og er på daglige sms’er med hinanden.

Med Ursula von der Leyen i spidsen har EU en kommissionsformand, der er ambitiøs, tjekket, er meget bevidst om form og går ind for topstyring. Og så har hun et godt blik for det magtpolitiske spil, siger iagttagere.

Det kunne ses allerede sidste sommer, hvor resultatet af det spegede politiske spil lignede en mere delt ledelse med hende, den konservative, i front, flankeret af socialdemokraten Frans Timmermand og den liberale Margrethe Vestager. Det kortsluttede hun så ved at udvide gruppen af ledende næstformænd med den konservative Valdis Dombrovski og hæve sig selv op.

Helt bogstaveligt på 14. sal i EU-Kommissionen. De andre sidder på 13.



Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden