0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

»Vi kan gøre det«: EU-chef banker klimaambitioner kraftigt i vejret

Det bliver en fordel for Europa at vise vejen med højere reduktionsmål, mener EU-kommissionsformanden.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udledningen af CO2 skal reduceres med »mindst 55 procent« i 2030, vil EU-Kommissionen foreslå.

Og nogle EU-lande vil sige, at »det er for meget«, erkender kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun løfter sløret for EU-Kommissionens kommende klimaforslag i en tale i EU-Parlamentet onsdag.

2030-målet vil også flytte Europa langt foran store lande i resten af verden.

»Jeg er helt med på, at mange af vores partnere (uden for EU) er langt fra dette. Men vi bliver nødt til at vise vejen«, siger Ursula von der Leyen.

Aktuelt er 2030-målet 40 procent. Kommissionens formand har tidligere sagt, at hun gik efter 50 procents reduktion.

»Dette 2030-mål er ambitiøst, men det er opnåeligt, og det vil være til fordel for Europa. Vi kan gøre det«, siger Ursula von der Leyen.

Det er ifølge formanden nødvendigt at hæve 2030-målet, så EU kan komme på kurs mod at blive klimaneutralt i 2050, som EU-landene ønsker.

Reduktionen på 55 procent skal ses i forhold til niveauet i 1990. Det er international FN-standard.

For at nå målet vil EU-forslaget omfatte, at 30 procent af finansieringen af den enorme genopretningspakke efter pandemien på 750 milliarder euro (5580 milliarder kroner) skal ske via klimaobligationer.

Det er planen, at EU-Kommissionens klimakommissær, Frans Timmermans, i denne uge skal løfte sløret for klimaplanens detaljer.

EU-landene har vidt forskellige reduktionsmål. Der er generelt meget højere mål i Nordeuropa end i Midt- og Østeuropa.

»Jeg anerkender, at denne øgning fra 40 til 55 procent er for meget for nogle, og ikke nok for andre«, siger Ursula von der Leyen.

Danmark har et 70 procents-mål

I Danmark, hvor man har et mål om reduktion på 70 procent, mødes EU-formandens melding med tilfredshed.

»Højere klimaambitioner i hele Europa er en forudsætning for, at vi kan nå vores klimamål i Danmark, uden at arbejdspladser og CO2-udledning bliver flyttet uden for landets grænser«, siger Dansk Industris administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen, i en skriftlig udtalelse.

Hos Dansk Energi ser man 55 procents reduktion som et minimum, og man ønsker, at EU skal gå videre og aftale endnu et delmål.

»Vi ved, at udfordringen med at reducere CO2-udledningen bliver større, jo tættere vi kommer på nettonul-udledning. Derfor er det ikke kun vigtigt, at EU øger 2030-målet. Klimakrisen kalder på tidlig handling, og EU-Kommissionen bør opstille et grønt delmål for 2025«, siger viceadministrerende direktør Anders Stouge i en skriftlig udtalelse.

ritzau

Annonce

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts