0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

I dag kommer EU igen med et forslag til en migrationspagt: Imens fortsætter mareridtet fra Moria et andet sted

Mens EU skændes om fordeling af flygtninge, er knap 10.000 mennesker anbragt i en ny lejr på Lesbos, som beboerne kalder værre end den nedbrændte Moria-lejr. Samtidig lander masser af bådflygtninge i Italien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Denne lejr vil blive langt værre end Moria-lejren«. Og allerede nu er den helt gal, fortæller Hassan Akhalaghi, en 36-årig afghaner. Han håbede til det sidste at kunne slippe for at ende i denne lejr, som i højt tempo er skudt op på et lukket militært område på Lesbos. Det, han frygtede, er nu en realitet.

Den nye lejr, som har erstattet den elendige, overfyldte og nu nedbrændte Moria-lejr, er et nyt helvede, som han og indtil videre omkring 9.400 andre asylsøgere risikerer at sidde i på ubestemt tid. Mens EU-landene diskuterer, hvad der skal ske med dem.

Fra lang afstand ser lejren i Kara Tepe tæt på hovedbyen, Mytilini, fin nok ud. Store, hvide telte ligger skinnende nye på rad og række helt ned til det smalle azurblå stræde, der skiller Grækenland fra Tyrkiet. Zoomer man ind, ser det anderledes ud.

»Situationen er virkelig forfærdelig«, skriver Hassan Akhalaghi til Politiken på WhatsApp. »Toiletterne har intet skyllesystem og er meget beskidte. Der bor op til tre familier i de mindste telte. Og der er stadig ingen baderum inde i lejren«.

Teltene er uden bund, og der er ikke udleveret madrasser, så folk sover mere eller mindre direkte på den stenede jord. I en række store telte er 150 mennesker stuvet sammen, beretter afghaneren. Nogle har slået små campingtelte op derinde for at få en smule privatliv.

Hassan Akhalaghi er på flugt med sin kone Fahima og døtrene Royhana og Elaha på syv og fire år. De deler et af de mindre standardtelte med en anden familie. Disse telte er beregnet til seks-otte personer, men tit bor der ti i dem. Adskillige familier har endnu ikke fået anvist et telt.

»Køerne til maduddelingen er meget lange og stressende. Der uddeles kun et måltid og kun en halvanden liters vandflaske per person i døgnet«, rapporterer Hassan Akhalaghi, der havde boet ti måneder i Moria-lejren, inden den for to uger siden brændte ned.

»Vi kom til Grækenland for at give vores børn en bedre fremtid. Vi vil bare leve i frihed«, sagde den afghanske familiefar, da han og familien stadig sov på gaden ved siden af en affaldscontainer, der indeholdt nogle få ting, de havde reddet ud af Morias flammer.

Den nye lejr opføres af den græske regering assisteret af FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, som kraftigt understreger, at der er tale om en midlertidig lejr. Folk skal kun bo her, indtil Moria-lejren er genopbygget, eller måske til der er bygget et modtagecenter for asylsøgere et andet sted på Lesbos.

»Men ...«, som Hassan Akhalaghi konstaterer, »Moria-lejren var også en midlertidig lejr, og den eksisterede i fem år«.

En hygiejnebombe

»Den nye lejr er mere velorganiseret end Moria-lejren«, siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors i telefonen fra Lesbos. Han står i asken af Moria-lejren, som de fleste var enige om at kalde en skamplet på europæisk migrationspolitik. Og har lige inspiceret den nye lejr få kilometer væk.

»Men der mangler en hel masse banale ting«, fortsætter han og remser op:

Blot 150 toiletter til de lige nu 9.400 beboere. Kun tre vandposter. Ingen steder at bade. Ingen steder at vaske tøj. Ingen elektricitet. Ingen steder for aktiviteter. Ingen bund i teltene.

»Folk finder træ og pap og alt muligt andet, som de slæber tilbage til lejren, så de har noget at sove på«, siger Anders Ladekarl.

De fleste af de opstillede festivaltoiletter er »fyldt til randen«, oplyser han. Og lejren må i det hele taget siges at være en »hygiejnebombe«, fordi der ikke er nogen steder, folk kan vaske sig.

»Man har godt nok fået isoleret de omkring 250 coronasmittede, men de snakker over pigtråden, så det er jo ikke en måde at isolere folk på«.

Desuden ligger lejren »voldsomt udsat« for vind og vejr, siger Anders Ladekarl.

»Det er ikke et sted at overvintre eller for den sags skyld være, når der er 40 grader varmt. Det er helt entydigt et midlertidigt sted. Ikke et sted, man kan have folk boende i længere tid«.

Man kaldte jo også den gamle Moria-lejr for midlertidig?

»Præcis. Man kan godt frygte, det ikke er midlertidigt. Man kan jo sætte sin lid til, at man finder en europæisk løsning. Men jeg vil nok ikke satse en formue på det«, siger generalsekretæren.

Danmark blokerer

EU-Kommissionen præsenterer onsdag et udspil til en såkaldt migrationspagt, som blandt andet sigter mod at få EU-landene til på solidarisk vis at fordele flygtninge med krav på beskyttelse imellem sig.

Hidtil er det ikke lykkedes medlemslandene at blive enige om sådan en ordning. Især på grund af modstand fra Polen og Ungarn. Og denne gang er Danmark helt i front på det afvisende hold.

»Det skal ikke være sådan, at fordi man kommer til Lesbos, så er det lig med, at man får en flybillet til Kastrup for at få sin asylsag behandlet«, siger fungerende udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad til Ritzau.

De store modtagerlande, Grækenland og Italien, må selv klare udfordringen med de flygtninge og migranter, der stadig ankommer til Europa, mener den danske regering. Men det er helt igennem uholdbart, mener Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors.

Han ser den ufatteligt langsommelige behandling af asylsagerne på de græske øer som en central del af problemet.

»Jeg har hørt om folk, der har fået berammet et møde om to år. Og hvis du først har din næste asylsamtale om to år, sidder du jo sådan set fast i de to år, ikke?«, siger Ladekarl.

»Man skal først og fremmest sørge for, at den sagsbehandling bliver speedet op, så man kan få afgjort, hvem der har beskyttelsesbehov, og hvem der er at betragte som migranter. Og så må dem med beskyttelsesbehov have et ophold, og det er ikke rimeligt, at Grækenland skal bære hele den byrde«.

Anders Ladekarl køber ikke Danmarks og andre nejsigeres påstand om, at det vil åbne en ladeport for nye flygtningestrømme, hvis man evakuerer de nødstedte fra Moria-lejren.

»Det er år siden, der for alvor er kommet flere flygtninge den her vej, så man kan ikke påstå, at Europas grænser, i hvert fald her på Lesbos, er pressede. Der er ikke det pres på grænserne, som der var i 2015. Og mon ikke tiden nu er inde til at få løst reminiscenserne fra det pres«.

En humanitær krise

Denne sommer har presset på andre europæiske kyster imidlertid været stigende. Trafikken af bådflygtninge over det centrale Middelhav er lige nu så intens, at Italien ligefrem mener, at situationen er ude af kontrol.

»I nat har det regnet, og på grund af pladsmangel sover mange af migranterne på madrasser og tilfældigt underlag på jorden uden overdækning. Det er en elendig situation, de befinder sig i, og det er inhumant«.

Sådan beskriver Paola Pizzicori fra det lokale borgerinitiativ, Forum Lampedusa Solida, situationen på modtagecentret for migranter på Italiens sydligste ø, Lampedusa, der ligger 113 kilometer fra det nærmeste fastland, Tunesien.

På 24 timer fra søndag til mandag blev der sat årsrekord i antal af bådankomster til Lampedusas kyst. 26 både ankom med i alt 678 migranter, hovedsagelig tunesere, viser data fra UNHCR.

Modtagecentret på Lampedusa har plads til 250 personer – lige nu er der over 1.000.

I løbet af det seneste år er antallet af migranter til Italiens sydligste kyster – øerne Lampedusa og Sicilien – steget med 150 procent i forhold til året før. Fra 1. august 2019 til 1. august 2020 er 21.600 flygtninge og migranter ankommet. Knap 3.000 i løbet af september.

Den anspændte situationen på Sicilien og Lampedusa fik for præcis en måned siden Siciliens guvernør, Nello Musemeci, til at forsøge at lukke alle modtagecentre af frygt for ikke at kunne kontrollere et potentielt covid-19-udbrud.

Og Lampedusas borgmester, Toto Martello, truede med en ø-strejke, hvis ikke regeringen skred til undsætning. Til mediet Ansa har han kaldt situationen for en »humanitær og helbredsmæssig krise«.

Migrantpresset har også ført til sociale spændinger på øen, hvor lokale borgere har demonstreret højlydt imod ankomsterne, som, de mener, er med til at ødelægge øens hovedindtægtskilde, turismen.

I Rom lyttede regeringen til klagerne fra Sicilien og Lampedusa og rømmede 8. september modtagecentret på Lampedusa, som på det tidspunkt husede 1.600 migranter – mere end syv gange kapaciteten. Migranterne blev sat på karantæneskibe for at blive videredistribueret til andre regioner.

Men der bliver ved med at komme nye både. Spol frem til i dag, hvor modtagecentret på Lampedusa igen er overfyldt.

Aftale med Tunesien

Langt størstedelen af de migranter, der er ankommet til Italien i år, er fra Tunesien – 42 procent for at være præcis. Derfor indgik den italienske og den tunesiske regering i august en aftale, der skal mindske flugten over havet til Italien.

Med i aftalen hører en fordobling af de såkaldte repatrierings-flyruter, hvor op mod 80 tunesiske migranter vil blive fløjet retur hver uge, skriver La Repubblica.

Men den slags aftaler er ikke nok til at aflaste Italien. I årevis har man skreget på hjælp og solidaritet fra EU til at løse migrationsproblemet, og derfor venter man med håbefuld optimisme på EU-Kommissionens udspil til en ny migrationspagt efter lovende indikationer fra Ursula Von der Leyen i sidste uge om at dele ansvaret mere ligeligt mellem medlemslandene.

»Dette kan vise sig at være lige så betydningsfuldt som genopretningsaftalen«, siger europaminister Vincenzo Amendola til avisen La Stampa.

En ny europæisk migrationsaftale kan måske også betyde, at man i fremtiden vil se færre kontroversielle forsøg fra italiensk side på at nægte frivillige nødhjælpsskibe at lægge til kaj. Og færre forsøg på at forhindre ngo-skibe i at sejle ud fra italienske havne for at samle havarerede flygtninge op i Middelhavet, som det skete i weekenden for det tyske ’Sea-Watch 4’, der nu ligger i Palermo, Sicilien.

Omvendt vil man i Italien – hvis ikke migrationsaftalen bliver en realitet – kunne forvente en større EU-skepsis brede sig.

Noget, der utvivlsomt vil give endnu mere vind i sejlene til et parti som det nationalistiske og postfascistiske De Italienske Brødre (Fratelli d’Italia), der i mandags snuppede guvernørposten ved regionsvalget i Marche efter at have ført en kampagne udelukkende på antimigration. Guvernørsædet i Marche har i 25 år har tilhørt centrum-venstre.

Vil bare væk

Men efter den altødelæggende brand i Moria-lejren, som ifølge UNHCR gjorde 11.700 flygtninge og migranter hjemløse, er det især situationen på Lesbos, der diskuteres i de europæiske hovedstæder.

I den uge, de tidligere Moria-beboere måtte sove på gaden, tændte den voldsomme medieopmærksomhed et håb i mange af dem om, at det ville gå op for Europa, at det er på tide at få dem væk fra Lesbos. Om ikke andet så bare videre til det græske fastland.

En af dem er 13-årige Sima Azimi, der ellers for længst havde opgivet drømmen om at nå videre til Canada og få sig en uddannelse. Nu sidder hun i den nye lejr og er tæt på at have mistet modet.

»På en måde er her værre end i Moria-lejren, fordi vi ikke har elektricitet og heller ingen brusere. Vi er nødt til at gå ned til havet og vaske os. Toiletterne er skrækkelige. Og der er ikke noget kontor, som kan behandle vores asylsager«, skriver den afghanske pige på WhatsApp.

»Jeg kunne godt tænke mig at slippe ud herfra så hurtigt som muligt«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts