0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Pensionschef: Rusland og Tyrkiet kan også blive sortlistet

Pensionsdirektør Jens Munch Holst ved, at nogle vil blive sure på ham for at sætte moral foran afkast til medlemmerne – og at han stikker hånden i en storpolitisk hvepserede, når han vælger at sortliste Kina. Men det får være, mener han.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er en beslutning fuld af faldgruber, som pensionsselskabet AkademikerPension har taget, når man som den formentlig første større vestlige investor vil sortliste værdipapirer fra den kinesiske stat af etiske årsager. Det ved direktør Jens Munch Holst godt.

Nogle af de 140.000 psykologer og magistre, der er medlemmer, vil blive sure – enten fordi de synes, Kina behandles urimeligt, eller fordi de bare er irriteret over ikke at få maksimalt udbytte af det kinesiske væksteventyr.

Der er en risiko for, at selskabet bliver gjort til en brik i en eskalerende ordkrig mellem Vesten og den nye østlige stormagt, der er meget nærtagende over for kritik.

Nogle af konkurrenterne vil tage afstand, fordi de synes, det er en overreaktion. Især i lyset af at direktøren så sent som november 2019 i et interview med Børsen bedyrede, at det, der skete i Hongkong og den kinesiske provins Xinjiang var problematisk, men ikke nok til at sortliste styret i Beijing.

Hvad han ikke sagde dengang, var, at selskabet allerede da pønsede på at trække sig ud. Man skulle bare finde ud af, om det kunne lade sig gøre uden at ramme medlemmerne for hårdt.

»Kina har aldrig haft en specielt god indgang til det med menneskerettigheder. Vores store problem har været, hvordan man kunne ekskludere Kina og stadig tjene penge. De fylder jo ret meget i vores aktie- og obligationsindekser«, siger direktøren.

»Vi har haft dem i sigte i ret lang tid, og det går kun én vej, og det bliver værre og værre. Så her i foråret, da vi havde den seneste landevurdering, måtte vi lægge en presbal ned i vores investeringsafdeling. Og nu har vi måske fundet en løsning, så vi er i stand til at ekskludere så stor en del af vores investeringsunivers og stadig få et godt afkast«.

Nu skal værdipapirer for 400 millioner kroner sælges, og investeringen flyttes over i andre lande, der måske kan give samme afkast, så kunderne ikke bliver sure. Omtrent halvdelen ligger i kinesiske statsobligationer og halvdelen i aktier i statsejede selskaber. Dertil kan komme flere aktier, hvis en nærmere granskning viser, om et privat kinesisk selskab, man investerer i, reelt er ejet af den kinesiske stat.

Hele den måde, Kina har håndteret uroen i Hongkong og Xinjiang på, har fået det op i ansigtet på os

»Vi prøver jo hele tiden at holde den balance, at ansvarlighed og afkast skal gå hånd i hånd. Og hele den måde, Kina har håndteret uroen i Hongkong og Xinjiang på, har fået det op i ansigtet på os. Den sikkerhedslov, der kom i Hongkong, svarer jo til, at man fuldstændig sætter demokratiet ud af kraft. Der er ikke noget, der indikerer, at de bakker ud på grund af det pres, der er på dem«, siger Jens Munch Holst.

Konkurrenter afviser

Foreløbig står han meget alene. Blandt de største danske pensionsselskaber er reaktionen skeptisk.

PFA noterer sig i et mailsvar til Politiken, at Kina ikke er underlagt internationale sanktioner, og at staten derfor ikke er ekskluderet. Samme blanke afvisning lyder fra PensionDanmark.

»Kina er en af Danmarks største samhandelspartnere, og vi mener ikke, at en eksklusion af Kina som land er en relevant mulighed«, skriver selskabet i en mail.

Danica har en række investeringer i Kina, som »følger de globale anerkendte indeks«. Selskabet understreger, at man følger udviklingen i Kina tæt.

»Vi undersøger, om investeringen i kinesiske statsobligationer følger vores retningslinjer, og er det ikke tilfældet, træffer vi beslutning omkring eventuelt frasalg«, skriver Danica Pension.

AkademikerPension er da også kendt for at gå længere end andre, når det gælder etisk tvivlsomme lande. Allerede i 2018 blev lande som Saudi-Arabien og Iran sortlistet. Med Kina er i alt 36 lande sortlistet af selskabet.

Og Kina bliver ikke nødvendigvis det sidste land, siger Jens Munch Holst. Lige nu er store nationer som Rusland og Tyrkiet kandidater til listen.

Jeg kunne godt have taget Rusland først; ingen var blevet sure på mig af den grund

»Der er jo masser af dilemmaer. Jeg kunne godt have taget Rusland først; ingen var blevet sure på mig af den grund. Jeg føler bare, at Kina er den, der springer allerallermest i øjnene i øjeblikket af dem, vi ikke allerede har ekskluderet. Hviderusland er endnu mere aktuel, og Tyrkiet har været ret aktuel – og er det stadig – i deres måde at trænge ind i Syrien, undertrykke kurdiske mindretal, og hvad det nu ellers er. Så der er masser at tage fat i, men vi må jo tage en ting ad gangen og se på, hvem der er de værste«.

Han ved dog også, at på et tidspunkt kan medlemmernes moralske opbakning forsvinde.

»Det er klart, at hvis man bare bliver ved med at ekskludere lande, så har man til sidst ikke noget at investere i – så har man til sidst kun Sverige og Danmark, og det er jo trist for vores pensioner, hvis Sverige og Danmark måske har negative renter. Det er ikke jo sjovt at sætte penge ind på pensionskontoen og så ikke få noget afkast«.

Værre end den kolde krig

Samtidig er han med på, at Kina er den langt største landebeslutning, selskabet har taget. Det samme mener Janka Oertel, der er leder af Asien-programmet ved European Council of Foreign Relations. Det danske selskabs udmelding lander midt i denne konflikt.

»Mange folk bruger analogier om den kolde krig, men det, vi er vidne til i øjeblikket, er faktisk værre«, siger hun.

»I begyndelsen af den kolde krig var vi ikke lige så økonomisk sammenflettet, som vi er nu, så vi risikerer, at en begyndende handelskrig mellem øst og vest kan få meget større konsekvenser, end den kolde krig kunne. Den nuværende situation kan være ekstremt skadelig, især for europæere, som ligger i krydsfeltet mellem to af de største aktører – Kina og USA«.

Hun er især nysgerrig på, om andre institutionelle investorer følger beslutningen. Det samme er Jens Munch Holst. For han er med på, at beslutningen kun får reel opmærksomhed, hvis andre følger trop.

»Nej, 400 millioner kroner er ikke noget, de kan mærke. Det, de kan mærke, er, at der er nogen, der tager stilling. Det tror jeg er det vigtigste. Og jeg mener oprigtigt, at det er et statement, der kunne få andre til at få øjnene op for, at det måske var en vej til at lægge et andet pres end det, der er i forvejen«.

Med penge følger indflydelse. Hvis andre følger trop i stor stil, afskærer de vestlige selskaber sig så ikke fra at øve indflydelse i for eksempel de statsstyrede selskaber?

»Jo, det kan du godt sige. Men du nævnte jo selv, hvordan de er styret – de er statsstyrede og følger staten og ikke nødvendigvis mindretalsaktionærernes interesser. Det er en helt anden situation end aktivt ejerskab i olieindustrien«.

I risikerer, at hvis en boykot breder sig, giver det Kina ammunition til holdningen om, at Vesten er en modstander og ikke en medspiller. Er det et problem?

»Det er svært at sige som investor – jeg er jo ikke udenrigsminister. Jeg synes jo egentlig, vi er medspiller, fordi vi giver et signal til dem om, at vi som virksomhed har en holdning til, at folk skal opføre sig ordentligt. Og det er måske at hjælpe dem lidt i en retning, de har givet lidt slip på det sidste stykke tid. Så ja, det kan bruges i deres propaganda, det kan hurtigt blive vendt i den retning«.

»Men det er jo ikke, fordi Kina er Kina. Det er en reaktion på det, Kina gør. Det er ikke vendt mod landet eller dets indbyggere, men mod det statslige system. Hvis de gjorde noget andet, ville vi hjertens gerne have vores investeringer hos dem«.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts