0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Højesteret: Trumps brutale manøvre giver kun Biden én mulighed for at svare igen – og han kan ikke lide den

Den kompromissøgende Joe Biden kan ikke lide ideen om at udvide den amerikanske højesteret med flere dommere efter valget, men den luftes af vrede partifæller.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
J. Scott Applewhite/Ritzau Scanpix
Foto: J. Scott Applewhite/Ritzau Scanpix

Siden 1869 har der været ni dommere i den amerikanske højesteret. Her er de ni fotograferet i 2018, før dommer Ruth Bader Ginsburgs død i sidste weekend. Ruth Bader Ginsburg er nummer to fra højre i forreste række.

Internationalt

Vejen ser ud til at være banet for, at præsident Donald Trump får behandlet og måske godkendt en ny dommer til den vigtige amerikanske højesteret inden valget 3. november. Det vil være en udnævnelse, der er forudprogrammeret til yderligere at polarisere amerikanerne og udløse en ekstrem følelse af uretfærdighed hos demokraterne. De kan ikke forhindre udnævnelsen, men de kan måske prøve at udligne den, hvis de vinder valget.

Hvis Trump og republikanerne i Senatet indsætter en tredje stærkt konservativ dommer – ud over de to, de allerede har sat ind – vil det cementere et mangeårigt konservativt flertal af dommere i højesteret, der kan betyde et farvel til sociale institutioner, der ellers har opbakning fra et flertal i den amerikanske befolkning. Som retten til abort, homoseksuelles ret til at gifte sig med den, de elsker, og sundhedsreformen kendt som Obamacare. Demokraternes bitterhed vil forstørres af, at den nye dommer, der vil erstatte det liberale ikon Ruth Bader Ginsberg, ser ud til at blive trumfet igennem på rekordtid af et snævert republikansk flertal, der ikke lader sig bremse af sine egne løfter og demokratiske standarder.

I 2016 afviste republikanerne i Senatet at behandle daværende præsident Obamas kandidat til højesteret, med argumentet at man var for tæt på valget med 237 dage. Nu vil de godkende en dommer med kun godt 40 dage til valgdagen.

For Donald Trump er en kontroversiel dommerudnævnelse næppe en vindersag i den brede befolkning. Meningsmålinger viser, at flere stoler på demokraten Joe Biden i den slags sager. Men Trump viser sjældent interesse for at samle amerikanerne. Han har for længst opdaget, at udpegelsen af yngre, konservative dommere motiverer hans kernevælgere og er den bedste måde at stille formanden for republikanerne i Senatet, Mitch McConnell, tilfreds.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere