0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Politikere kræver vaccine nu, men videnskaben sætter hælene i

Videnskaben vil tidligst have en vaccine klar i december, måske senere, siger forskere, men mange politikere kan ikke lide at vente så længe.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Wang Zhao/Ritzau Scanpix
Foto: Wang Zhao/Ritzau Scanpix
Internationalt


Med en million døde på verdensplan, en stigende arbejdsløshed, økonomier i ruiner og – ikke mindst - et forestående præsidentvalg i USA, vokser presset fra politikerne for at få den længe ventede covid-19 vaccine eller en effektiv behandling på gaden. Sundhedsmyndighederne mærker ånden i nakken og det samme gør forskere, ikke mindst dem, der arbejder med de mest lovende projekter og som er i gang med de afsluttende faser.

»Vist er der pres. Der er mange slags pres og hele systemet er omgærdet af, at der er en meget stor bevågenhed over for det, vi gør. Det mærker vi, der arbejder med den slags ting, og det gælder både vaccine og behandling«, siger professor Jens Lundgren, der selv deltager i det ambitiøse amerikanske projekt Warp Speed om at dæmme op for covid-19 på rekordtid.

Normalt tager det år at udvikle en vaccine, og denne gang er udfordringen særlig stor, fordi denne coronavirus stadig overrasker med sin adfærd. Ni medicinalfirmaer ligger lige nu forrest i kapløbet og er nået frem til fase tre, der består i at vaccinere titusindvis af frivillige testpersoner, hvoraf halvdelen får placebo. Først da kan man begynde at undersøge virkningen på de to grupper.

»Derfor får vi ingen vaccine før allertidligst i december og måske først i januar eller senere«, fastslår Lundgren.

Fagfolk er bekymrede

Men der skal være præsidentvalg i USA allerede 3. november og da flere af de ledende medicinalfirmaer er amerikanske, har mange forskere og fagfolk udtrykt deres dybe bekymring over, hvad de ser som et politisk pres i et betændt klima for at tilsidesætte videnskaben og komme hurtigt ud med en vaccine.

Dr. Carlos del Rio er professor i virologi på Emery University og overvåger forskningen i virksomheden Moderna, der er i gang med et af de mest lovende forsøg og i øvrigt har lavet en aftale med Danmark om levering af vacciner. Del Rio har flere gange råbt vagt i gevær.

»Der er allerede masser af bevis på politisk indblanding i videnskaben, så hvis det allerede er sket, hvorfor skulle det så ikke ske igen?«, siger han til det amerikanske tv-kanal CNBC.

Plasma blev godkendt under pres

Del Rio henviser til hændelser under den nuværende pandemi, da for eksempel den amerikanske sundhedsstyrelse FDA hastegodkendte, at hospitalerne kunne bruge plasma fra allerede smittede mennesker til at behandle indlagte covid-19 patienter. Det skete dagen før det Republikanske Parti holdt sin kongres. Professoren peger også på, at embedsfolk fra det amerikanske sundhedsministerium, ifølge pressen, pressede på for at ændre i rapporter om covid-19 fra dets egen Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse (CDC). Og del Rio står ikke alene med sin frygt.

»Der er rigtig mange, som arbejder med disse ting, der er særdeles nervøse for, at regeringen skal stikke deres hænder ind i Warp Speed og hive to eller tre vacciner ud og sige »O.k., nu har vi testet dem og det ser fint ud. Nu kører vi«, siger Dr. Paul A. Offit fra University of Pennsylvania. Han er medlem af den rådgivende komité i den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA).

Professor Jens Lundgren medgiver, at plasmasagen ikke var »FDA’s finest hour«, som han udtrykker det, men han både håber, tror og forventer, at videnskaben kan modstå yderligere pres.

»Lige nu er det vigtigste, at videnskaben insisterer på, at en vaccine tager den tid, den tager. Hvis processen bliver afbrudt for tidligt, så får man ikke de informationer, man skal bruge til at anbefale en bred vaccination og så skyder man sig selv i foden. Så længe, der ikke ændres på den videnskabelige tilgang og så længe den ikke kompromitteres, er der ikke noget problem«, siger han.

Grundlæggende principper er ens

To helt centrale spørgsmål skal besvares før en vaccine kan frigives: 1) Hvis der er en effekt, hvor længe holder den så? 2) Er der bivirkninger?

For hvert eneste eksperiment udarbejdes en såkaldt protokol, før arbejdet begynder. Protokollerne kan være forskellige fra det ene eksperiment til det andet, men i Vesten er de grundlæggende principper for protokollerne de samme. Og hvert eksperiment har en kontrolenhed, der overvåger data. Ingen vaccine frigives, før eksperimentet er kommet til sin naturlige afslutning, altså når forskerne har de resultater, de skal bruge. I sidste ende er det lægemiddelstyrelserne FDA i USA og EMA i Europa, der godkender vaccinerne.

Men når vi forhåbentlig får en vaccine, så starter en helt anden proces, der måske ikke er mindre kompliceret, for så skal vaccinen sættes i produktion og distribueres. Logistikken bliver en enorm udfordring, siger tidligere direktør i den danske sundhedsstyrelse, Else Smith. Hun var ansvarlig da svineinfluenzaen truede befolkningen i 2009. At den ikke blev så alvorlig som frygtet, skyldtes det store held, at ældre borgere viste sig at have antistoffer fra en tidligere epidemi i 1950’erne, men det kunne man ikke vide, da den omfattende planlægning gik i gang.

»Det er et kæmpe arbejde, for alle vil jo gerne have vaccinen på samme tid. Er der personale nok? Kan vi få transporteret vaccinen hurtigt nok ud i landet? Hvem skal vaccinere, og hvis det så viser sig, at folk skal have to vacciner, er logistikken dobbelt op. Der er masser af snubletråde«, siger Smith.

Men indtil videre venter vi på videnskaben og det kan ikke nytte at være utålmodig. Indtil den foreligger, må vi fortsat holde afstand, vaske hænder og gå med mundbind.

»Rusland har frigivet vacciner uden den nødvendige viden, og det er forkert. Meget forkert. Hvis det er rigtigt, at Kina har gjort det samme, som rygterne siger, er det også forkert. Men vi bør have tillid til processen i Vesten«, mener Jens Lundgren, der dog ikke er sikker på, at han vil lade sig vaccinere som den første.

»Jeg vil gerne lige se, hvad den indeholder og tale med andre eksperter først«, siger han.



Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter