0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

I 2017 rasede MeToo-debatten i Sverige. Tre år senere lader den til at have nået Danmark

Det er snart tre år siden, at #MeToo rystede Sverige og gav hver branche sit eget opgør med sexisme. Og det centrale er netop at få diskussionen ud på arbejdspladserne, hvis man vil skabe forandring, mener professor.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
10040 Anders Wiklund/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 10040 Anders Wiklund/tt/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det var efteråret 2017 og i Sverige talte alle om #MeToo. I medierne, på arbejdspladserne og rundt om middagsbordene. Det, som startede som en bølge af #MeToo-erklæringer på de sociale medier, ofte ledsaget af anonymiserede oplevelser af seksuel chikane, skabte i Sverige en græsrodsbevægelse, som udviklede sig til et opgør med sexchikane og sexisme i langt de fleste brancher: Juristerne, bygningsarbejderne, præsterne, lægerne, arkæologerne og de butiksansatte, men også de prostituerede og de handicappede.

Alle havde de historier, som de delte med hinanden i lukkede Facebook-grupper. Og de skrev under på opråbene, som i første omgang samlede over 60.000 underskrifter.

»Der ligger den store forskel mellem Danmark og Sverige – at der i Sverige opstod en mobilisering nedefra, som spredte sig ud i mange brancher. Og at der samtidig var en politisk respons, som tog imod og agerede på det. I Danmark blev det kaldt heksejagt, og så endte det der«, siger Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, som i mange år har forsket i køn og politik.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce