I EU’s hårdest coronaramte land, Italien, er der bundet meget håb op på den milliardstore europæiske genopretningsfond. Den skal redde eurozonens tredjestørste – og hårdt ramte – økonomi, hvor bruttonationalproduktet ventes at falde med 10 procent i år, og den offentlige gæld kun overgås af Grækenland.
Det overordnede mål er, at man gennem reformer og investeringer – finansieret af genopretningsfonden – opnår en vækstrate, der nærmer sig det europæiske gennemsnit på 1,6 procent.
I det seneste årti har det italienske gennemsnit ligget på 0,5 procent. Det er den laveste vækst i Europa. Og selv før coronakrisen ramte, var den italienske økonomi stagneret.
Økonomiminister Roberto Gualtieri kalder muligheden for at relancere Italien for »historisk«, og premierminister Giuseppe Conte kalder opgaven for »den størst tænkelige udfordring«.
Men efter at have set det første udkast til opskriften på, hvordan man genrejser den italienske økonomi, udtrykker flere eksperter bekymring for deres regerings måde at gå til opgaven på. Hvor nabolandet Frankrig har fået ros for sit kortfattede udkast, som skitserer tre hovedområder, hvor der skal sættes ind – arbejdsmarked, erhverv og grøn omstilling – så ser det anderledes rodet ud i det italienske oplæg. I alt er 557 projekter blevet nedfældet – med en samlet udgift på 680 milliarder euro. Det er tre gange mere, end hvad budgettet tillader.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
