0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Det Hvide Hus: Trump er blevet testet negativ for corona

Ifølge Trumps læge, Sean Conley, er præsidenten ikke længere i fare for at smitte andre med coronavirus.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carlos Barria/Ritzau Scanpix
Foto: Carlos Barria/Ritzau Scanpix

Donald Trump går ombord på Air Force One. Turen til Florida er hans første siden behandlingen for coronavirus.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA’s præsident, Donald Trump, er blevet testet negativ for coronavirus flere dage i træk.

Det melder hans læge i Det Hvide Hus, Sean Conley, i en erklæring mandag, for første gang siden præsidenten blev smittet med virusset fredag i forrige uge.

Ifølge Conley er Trump heller ikke længere smitsom for andre.

Erklæringen er blevet delt på Twitter af præsidentens talskvinde, kort inden at Trump går på scenen ved et vælgermøde i Florida.

Det er præsidentens første vælgermøde, efter at han blev erklæret smittet for ti dage siden.

Præsidenten gik sent mandag aften dansk tid gået om bord på flyet Air Force One uden mundbind på vej til vælgermødet, der vil blive holdt udendørs i en lufthavn.

Går imod retningslinjer

Trump har fået godkendt af sine læger, at det er forsvarligt for ham at genoptage vælgermøder, mens sundhedsmyndighedernes retningslinjer indikerer, at det er nødvendigt at isolere sig 14 dage for at sikre, at man ikke spreder virussen.

Natten til søndag dansk tid var første gang, at Trump talte direkte til sine tilhængere, siden han oplyste, at han var blevet testet positiv for covid-19.

Her sagde præsidenten, at han havde det »fantastisk«.

»Jeg har personligt besejret coronavirussen, og det samme vil sundhedsmyndighederne i USA«, sagde Trump fra balkonen i Det Hvide Hus.

Præsidenten skal ifølge planerne afholde flere store begivenheder i denne uge for sine tilhængere, herunder i Pennsylvania, Iowa og North Carolina. Anthony Fauci, USA’s regerings ledende sundhedsekspert, siger til CNN mandag, at afholdelse af begivenheder med store forsamlinger er »at bede om problemer«.

Han bemærker samtidig, at de seneste syv dage er gennemsnittet af nye daglige smittetilfælde igen steget til omkring 50.000.

ritzau

Annonce

Læs mere