0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Skolelærer fik halsen skåret over efter brug af Muhammed-tegninger i Paris

Fransk politi har igangsat en terrorefterforskning efter et knivdrab af lærer nær skole i udkanten af Paris.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En skolelærer er fredag blevet dræbt ved at få halsen skåret halsen over i en forstad til Frankrigs hovedstad, Paris.

Politiet har skudt og dræbt en mistænkt gerningsmand. Det oplyser kilder i fransk politi til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Fransk antiterror-politi oplyser, at det efterforsker sagen som ’et drab med forbindelse til en terrororganisation’.

Angrebet er sket omkring klokken 17 fredag eftermiddag nær en skole i Conflans Saint-Honorine, der er en forstad i det vestlige Paris.

Offeret var skolelærer på mellemskoleniveau. Han har vist karikaturtegninger af profeten Muhammed i undervisningen, oplyser politiet til AFP.

Ifølge avisen Le Parisien er det sket i forbindelse med en time om ytringsfrihed.

En politikilde fortæller til nyhedsbureauet Reuters, at gerningsmanden ifølge vidner skal have råbt ’Allahu Akbar (Gud er størst, red.)’ i forbindelse med angrebet. Den information er ved at blive undersøgt nærmere.

En anden politikilde oplyser ifølge Reuters, at offeret er blevet halshugget. Det er dog ikke officielt bekræftet.

Truede politiet

Da politiet ankom til gerningsstedet, fandt betjentene offeret, og 200 meter væk derfra spottede politiet den mistænkte, fortæller en politikilde til AFP.

Den mistænkte gerningsmand blev spottet af betjente på patrulje nær gerningsstedet med en kniv. Betjentene skød manden, da de ville forsøge at anholde ham. Han døde efterfølgende af sine kvæstelser, oplyser politiet ifølge AFP.

Macron vil besøge gerningstedet

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, vil besøge gerningsstedet, oplyser den franske tv-station BFM. Det vil han gøre efter et krisemøde i indenrigsministeriet fredag aften.

Landets uddannelsesminister, Jean-Michel Blanquer, skriver på Twitter, at drabet er et angreb på Frankrig som nation.

»Vores sammenhold og vores beslutsomhed er de eneste svar, når vi står over for den islamistiske terrorismes uhyrligheder«, skriver ministeren ifølge Reuters.

Han tilføjer, at han lørdag vil tale med repræsentanter fra lærere og elevernes forældre fra den dræbte lærers skole.

Frankrig har de seneste år oplevet et stigende antal angreb begået af islamister.

I september blev en mand anholdt efter et økseangreb ved satiremagasinet Charlie Hebdos tidligere kontor i Paris. To personer blev såret.

Angrebet, der også efterforskes som terror, skete foran den bygning, hvor Charlie Hebdo havde redaktion, da det i 2015 blev udsat for et angreb, hvor 12 personer blev dræbt.


ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere