0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Storbritannien er i stigende grad forberedt på et 'no deal'-brexit

Briterne skal nok klare sig, hvis Storbritannien forlader EU uden en handelsaftale, siger chefforhandler.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Simon Dawson/Ritzau Scanpix
Foto: Simon Dawson/Ritzau Scanpix

Kulturminister Oliver Dowden og regeringsminister og leder af det britistiske forhandlingsteam i drøftelserne med EU Michael Gove på vej til kabinetmøde i Lpndon.

Internationalt

Storbritannien er i stigende grad forberedt på at forlade EU uden en handelsaftale. Et såkaldt ’no deal-brexit’.

Det siger regeringsminister Michael Gove, som leder det britiske forhandlingsteam i drøftelserne med EU, søndag til avisen Sunday Times.

»Det er ikke min foretrukne destination. Men hvis valget står mellem at forme vores egen fremtid eller være fastlåst af forhold på ubestemt tid, så er det slet ikke noget valg«.

»Og at forlade EU på australske vilkår, er et udfald, som vi er bedre og bedre forberedt på«, siger Michael Gove.

Ifølge The Guardian er den britiske regering begyndt at tale om brexit på australske vilkår, fordi det er en mere spiselig måde at tale om et ’no deal-brexit’ på for vælgerne.

Det svarer dog i bund og grund til det samme, da Australien ikke har en frihandelsaftale med EU.

Det meste handel mellem EU og Australien ordnes derfor efter internationale regler under Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Erhvervslivet opfordrer til en aftale

Udmeldingen fra Gove kommer, efter at premierminister Boris Johnson fredag sagde, at Storbritannien skal forberede sig på at få en ordning som den australske, medmindre EU ændrer tilgang til forhandlingerne.

Men det er der ikke meget, der tyder på, og derfor trækker det op til en aftaleløs afsked med EU ved årsskiftet.

Søndag skriver avisen Financial Times, at mere end 70 britiske handelsorganisationer har gjort et sidste forsøg på at overtale politikerne til at få en aftale i stand med EU.

Organisationerne repræsenterer mere end syv millioner arbejdere i Storbritannien og inkluderer blandt andet landmændenes nationale fagforening og det britiske industriforbund (CBI).

De opfordrer parterne til at få en aftale i hus.

»Med kompromis og ihærdighed kan en aftale komme i stand. Erhvervslivet opfordrer ledere på begge sider til at finde en vej frem«, skriver organisationerne i en meddelelse ifølge Financial Times.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter