Formelt forlod Storbritannien EU 31. januar 2020, men reelt er der ikke sket de store forandringer på grund af den overgangsfase, som parterne blev enige om som led i skilsmisseaftalen. Derfor kender vi endnu ikke konsekvenserne af det Brexit, som et flertal af briterne stemte for i 2016.
Lige for tiden forhandler parterne på højtryk om en handelsaftale, som kan afbøde nogle af de værste økonomiske konsekvenser ved eksempelvis at fjerne told på varehandel over Den Engelske Kanal, når overgangsfasen udløber nytårsaften. Hvis der skal være tid til at oversætte, granske og politisk godkende de over 600 sider, aftalen vil bestå af, skal man gerne blive enig inden for den næste uges tid.
Måske bliver EU og Storbritannien enige, måske gør de ikke. Men allerede nu er det muligt at give et rids over nogle af EU-skilsmissens konsekvenser. De følgende forandringer kommer nemlig uanset udfaldet af den kommende uges forhandlinger.
Efter nytår forlader Storbritannien det indre marked og toldunionen. Det betyder, at handlen med EU ikke vil foregå så gnidningsfrit som i dag. Der kommer nye barrierer for handlen, uanset om det lykkes at indgå en handelsaftale og dermed forhindre toldsatser.
Mest symbolsk og synlig bliver nok den intensiverede grænsekontrol. Toldere, dyrlæger og andre specialister skal stå klar til at kontrollere de varer, der udveksles mellem parterne. Og det er noget af en operation. Ifølge britiske regeringsestimater er der brug for mindst 50.000 nyere toldere efter Brexit.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
