0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Hun opdagede flybilletten, da hun ville kysse ham godnat. Hendes ene søn blev dræbt. Den anden har hun ikke hørt fra i tre år.

Belgisk mor så sine to sønner rejse til Tyrkiet og Syrien, men kunne ikke få myndighederne til at stoppe dem. I dag er den ene søn dræbt, mens den anden er meldt savnet på tredje år.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Stringer/Ritzau Scanpix
Foto: Stringer/Ritzau Scanpix

Belgiske Zacharia og Ismail var 22 og 16 år, da de i 2013, før Islamisk Stat blev udråbt, tog til Tyrkiet og Syrien. Zacharia blev dræbt, men deres mor tror stadig, at Ismail er i live. Nu opfordrer Yasmeen Albaldeh til at hente mænd, kvinder og børn hjem fra fængsler og lejre i Syrien. Arkivfoto.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Om aftenen 21. december 2012 gik Yasmeen Albaldah ind på sin voksne søns værelse. Hun ville egentlig bare kysse ham godnat. Zacharia var allerede faldet i søvn, men hendes blik faldt på et hvidt lagen, der lå over hans sengebord. Da hun løftede det, lå der et pas og en flybillet fra Bruxelles til Tyrkiet.

Det var den foreløbige kulmination på seks ugers tid, hvor den universitetsuddannede investeringsrådgiver Yasmeen Albaldah havde set sin 22-årige søn ændre karakter – en »transformation«, som hun kalder det. Ikke en »radikalisering«.

»Semantisk dækker det ikke, det jeg oplevede. Vi kan ikke putte det, der skete med ham, i en kasse på den måde«, siger hun.

Zacharia var blevet stadig mere utilfreds med det, der i hans øjne var uretfærdigheder over for mennesker, som ikke var lige så ressourcestærke som resten af det belgiske samfund. Familier med børn, der måtte overnatte på gaden om vinteren. Flygtninge. De svageste. Hvorfor skulle de så meget grufuldt igennem, når man levede i det 21. århundrede? I Europas hovedstad?

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter