0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Løj over for FBI i forbindelse med Ruslandundersøgelse: Trump benåder sin tidligere sikkerhedsrådgiver

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jim Watson/Ritzau Scanpix
Foto: Jim Watson/Ritzau Scanpix

Donald Trump fotograferet sammen med Michael Flynn i 2016.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA’s præsident, Donald Trump, benåder sin tidligere nationale sikkerhedsrådgiver Michael Flynn.

Det skriver Trump onsdag aften dansk tid på Twitter.

» Det er min store ære at meddele, at general Michael T. Flynn er blevet benådet«, skriver præsidenten.

Flynn erklærede sig i 2017 skyldig i at lyve over for det amerikanske forbundspoliti, FBI, i forbindelse med en efterforskning om russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016.

Specifikt erklærede Flynn sig skyldig i at lyve om flere interaktioner, han havde med Ruslands ambassadør i USA, få uger inden at Trump overtog embedet som præsident.

Flynn er den anden af Trumps nære medarbejdere, som præsidenten har benådet, efter at de er blevet dømt i forbindelse med den såkaldte Rusland-undersøgelse.

Også Trumps nære rådgiver Roger Stone, der i februar blev idømt tre års fængsel, er blevet benådet.

Den særlige anklager Robert Mueller undersøgte, om Rusland havde blandet sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016, og om Trump-kampagnen havde samarbejdet med russerne.

I forbindelse med undersøgelsen kom der belastende oplysninger frem om Flynn og Stone.

Flynn modtog oprindeligt en straf på 14 dages fængsel, men vendte sidenhen sagen mod FBI. Han hævdede, at forbundspolitiet havde narret ham til at tilstå.

Derfor har han bedt om at få sagen afvist.

Det vakte opsigt, da justitsminister William Barr blandede sig i sagen og krævede den afvist ved domstolene.

Tirsdag oplyste en unavngiven kilde med kendskab til Trumps benådningsplaner til mediet Axios, at benådningen af Michael Flynn angiveligt er en af flere, præsidenten vil gennemføre, inden han forlader Det Hvide Hus.

Det er uvist, hvem Donald Trump ellers overvejer at benåde.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts