Nathan Law bryder sig ikke om at fremhæve den pris, han personligt betaler ved at være en af Hongkongs mest prominente demokratiforkæmpere. Men i juni var han nødt til at flygte fra Hongkong til London, fordi han ellers med al sandsynlighed ville være blevet fængslet af de kinesiske myndigheder for sit demokratiarbejde og idømt en lang straf.
Selv i London føler han sig dog ikke sikker.
»Jeg går ikke meget ud og lever et stille og diskret liv«, siger han i telefonen fra sit tilflugtssted i den britiske hovedstad.
Efterhånden er der næsten kun ham til at tale demokratibevægelsens sag. En for en er hans kampfæller i Hongkong blevet gjort tavse. Enten fordi de ikke længere tør udtale sig, eller fordi de er blevet sat bag tremmer. Så sent som i denne uge blev den nok mest kendte demokratiforkæmper i Hongkong, Joshua Wong, varetægtsfængslet sammen med to andre fremtrædende aktivister. Deres helligbrøde var at have deltaget i en demonstration for politisk frihed sidste år, som ifølge myndighederne var ulovlig.
På onsdag vil en domstol afgøre, hvor hård en straf de skal have.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind