Det forslåede underben skulle nok have været lagt i gips, men i mangel af bedre har sygeplejersken skåret en tom medicinpakke af pap til en rektangel og bukket siderne op, så de fungerer som en skinne. Siderne er forbundet med tre stykker tape hen over skinnebenet. Værsgo ...
Fotografiet, der først blev bragt i den italienske avis La Stampa, er taget på det største hospital i Italiens fattigste region, Calabrien, hvor der er omtrent lige så mange indbyggere som i Region Hovedstaden – knap 2 millioner. Og fotografiet er et symbol på den elendige forfatning, som sundhedsvæsnet i de sydlige regioner befinder sig i, og som kun er blevet tydeligere under coronakrisen. I årevis har rædselshistorierne fra hospitaler i Syditalien stået i kø for at blive hørt. Her i anden bølge af coronavirussen er de umulige at ignorere.
I Campania er noget så elementært som ilt blevet en handelsvare på det sorte marked. Folk er faldet døde om på de overfyldte skadestuer, og på parkeringspladserne foran hospitalerne i Napoli vrimler det med feberrystende mennesker, der er pakket ind i dyner, mens de desperat venter på at blive tilset af en læge.
I Calabrien er der mangel på basalt hospitalsudstyr, og der mangler uddannet sundhedspersonale på de slidte sygehuse med de alt for lange ventelister. Sundhedsvæsenets gæld på over 2 milliarder kroner betød, at regeringen i 2010 igangsatte en tilbagebetalingsplan og overtog styringen. Det har medført store besparelser på sundhedsområdet, forklarer Fabio Amatucci, professor i folkesundhed ved Bocconis universitet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind