0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Dagbog fra Minsk: Vi er klar til julens traditioner, men i år springer vi én over

Vi gider ikke høre præsidentens nytårstale i år. Han siger alligevel ikke de tre ord, vi vil høre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henadz Zhinkov/Ritzau Scanpix
Foto: Henadz Zhinkov/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når jeg er i dårligt humør, siger min mor gerne: »Der er ingen andre, der kan muntre dig op. Hvis du vil være glad, må du selv sørge for at blive det«.

Det er lettere sagt end gjort. Dels er der coronavirussen, der har forandret alting, lige fra vores daglige rutiner til den måde, verden fungerer på. Dels har vi nu haft 130 dage med demonstrationer i Hviderusland. Og det er virkelig hårdt.

I går morges åbnede jeg øjnene og indså, at jeg ikke havde lyst til at bevæge mig ud af stedet. Jeg havde ikke lyst til at stå ud af sengen. Jeg så ingen grund til at hilse den nye dag velkommen, for der var ikke noget godt at forvente af den. Det, jeg følte, var tomhed. Jeg tænkte over, om der var noget, der kunne motivere mig til at blot at fungere som et menneske.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter