Håbet om at finde flere overlevende fra jordskredet i den norske by Ask er slukket. Der er gået mere end en uge, siden jorden forsvandt under i alt 31 beboelser, hvor 10 mennesker mistede livet, når man medtæller de 3, der endnu ikke er fundet i den frosne lergrav.
Men hvordan kan det ske? Hvor ofte sker det? Kunne man have forudset det?
Svarene finder man i en lerart, man kalder kvikler. Vi kender ikke til den i Danmark, men den udgør den jord, som ikke kun dele af den norske by Ask er bygget på, men som man finder i dale og skråninger over hele Norge. Det fortæller geolog Kristian Svennevig. Han er ansat ved Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark Og Grønland, hvor han forsker i landskred.
Kvikler blev dannet i slutningen af den seneste istid, da gletsjerne høvlede hen over grundfjeldet for mere end 10.000 år siden. Dengang lignede Norge Grønland, hvor gletsjerne lå lidt inde i landet, og de store, tunge ismasser havde presset så meget ned på undergrunden, at landet lå meget lavere, end det gør i dag. Siden dengang er jorden hævet med omkring 200 meter i Norge, og det betyder, at det, der i dag er dale, dengang var fjorde fyldt med havvand. Her aflejredes saltholdigt ler, der, da jorden senere hævede sig over havoverfladen og udvaskedes, blev til kvikler, fortæller Kristian Svennevig.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
