0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kvikler i undergrunden: Hvordan gik det til, da en norsk bydel pludselig blev forvandlet til et kæmpe krater?

Den norske naturs grønne dale og skråninger kan være lige så skønne, som de kan være frygtindgydende og angstprovokerende. For under en tynd, fast jordskorpe ligger der mange steder aflejringer af såkaldt kvikler, der på meget kort tid kan forvandles til en flydende lersuppe med samme konsistens som ymer og i nogle tilfælde mælk. Det var det, der skete i Ask.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Gorm Kallestad/Ritzau Scanpix
Foto: Gorm Kallestad/Ritzau Scanpix

Et langt kviklerskred ramte den lille by Ask i Gjerdrum Kommune nordøst for Oslo. 10 mennesker formodes døde, tre er endnu ikke fundet. Billede er fra 6. januar, en uge efter skredet. Området er stadig evakueret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Håbet om at finde flere overlevende fra jordskredet i den norske by Ask er slukket. Der er gået mere end en uge, siden jorden forsvandt under i alt 31 beboelser, hvor 10 mennesker mistede livet, når man medtæller de 3, der endnu ikke er fundet i den frosne lergrav.

Men hvordan kan det ske? Hvor ofte sker det? Kunne man have forudset det?

Svarene finder man i en lerart, man kalder kvikler. Vi kender ikke til den i Danmark, men den udgør den jord, som ikke kun dele af den norske by Ask er bygget på, men som man finder i dale og skråninger over hele Norge. Det fortæller geolog Kristian Svennevig. Han er ansat ved Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark Og Grønland, hvor han forsker i landskred.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter