Gasledningen er selve symbolet på det slagsmål, som europæisk sikkerhedspolitik har udviklet sig til. I hvert sit ringhjørne står vores nærmeste allierede, Tyskland og USA. Tyskerne vil have rørledningen og er ikke bange for at blive en russisk vasalstat. USA tror ikke på, at europæerne kan modstå russisk pres – og så vil USA gerne sælge sin egen gas til EU. Danmark med Bornholm som en slags prop i Østersøen har medvirket til at forsinke projektet ved at stille krav om ny linjeføring af rørledningen. Først i tredje forsøg fik rørledningen dansk godkendelse. Nu føres den uden om dansk søterritorium gennem den internationale økonomiske zone, hvor FN’s havretsregler for sørørledninger er gældende. Regeringen har hele tiden fastholdt, at sagsbehandlingen ikke var politisk, men rent administrativ. Uformelt har den danske ’langsommelighed’ dog givet store plusser i karakterbogen i Det Hvide Hus.
EU’s egen gasproduktion i Nordsøen er ved at løbe tør. Samtidig skal brugen af kul især i Tyskland og Polen udfases, og Tyskland er også ved at droppe atomkraft.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
