Mens mange europæere glæder sig over udsigten til en ny amerikansk præsident, tror et flertal ikke på, at Biden kommer til at føre USA tilbage til rollen som verdensleder i internationale spørgsmål som klimaforandring og truslen fra Kina.
Det viser en ny spørgeundersøgelse foretaget af Datapraxis and YouGov for tænketanken European Center for Foreign Relations, ECFR, hvor 15.000 europæere fra 11 forskellige lande, blandt andre Danmark, er blevet spurgt til deres syn på USA’s plads i verden efter Donald Trump.
Undersøgelsen, som er foretaget fra slutningen af november til begyndelsen af december, viser, at 6 ud af 10 i de adspurgte europæiske lande, mener, at det amerikanske politiske system er helt eller delvis ødelagt.
»Undersøgelsen afslører en udbredt skepsis omkring USA’s fremtidige kurs og viser, at mens mange europæere har sympati med den nye indehaver af embedet i Det Hvide Hus, mener et flertal, at the amerikanske politiske system er ødelagt«, skriver Ivan Krastev og Mark Leonard, som har udarbejdet rapporten The Crisis of American Power: How Europeans see Biden’s America, om perioden efter Trump.
På tværs af de 11 undersøgte lande, Polen, Ungarn, Danmark, Tyskland, Holland, Italien, Spanien, Sverige, Storbritannien, Portugal og Frankrig, finder 51 procent af de adspurgte det ikke sandsynligt, at USA vil være i stand til at reparere sine interne splittelser og investere i at løse internationale problemer som klimaforandringer, fred i Mellemøsten, relationerne med Kina og den europæiske sikkerhed.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her