0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Skulle Trump være mål for droneangreb?: Twitter suspenderer iransk leders konto efter trussel

Ayatollah Ali Khameneis Twitter-konto er suspenderet efter opslag, der lignede trussel mod Donald Trump.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Twitter har suspenderet en konto, der tilhører Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, på grund af et opslag, der ligner trussel mod USA’s nu tidligere præsident, Donald Trump.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Billedet, som blev lagt op på Khameneis profil fredag, viser en golfspiller, der ligner Donald Trump, og som tilsyneladende er mål for et droneangreb.

Billedet suppleres af en persisk tekst, der kan oversættes til »hævnen er uundgåelig. Soleimanis drabsmand og manden, der gav ordren, skal møde hævnen«.

»Hævnen kan ske når som helst«, tilføjes det.

Netop disse ord brugte ayatollah Ali Khamenei i december, hvor han gentog sit løfte om at gengælde drabet på den iranske topgeneral Qassem Soleimani.

Har lovet gengældelse gentagne gange

Soleimani var general i den iranske revolutionsgarde, men blev for et år siden dræbt i et droneangreb i Bagdad.

Angrebet skete på ordre fra USA’s daværende præsident, Donald Trump.

Ifølge Twitter suspenderes Khameneis konto, fordi den har overtrådt tjenestens regler.

»Twitter suspenderer konti, der overtræder Twitters regler«, hedder det i en erklæring.

Donald Trump blev afløst på posten som USA’s præsident onsdag, hvor demokraten Joe Biden blev taget i ed.

Han fløj direkte til sit golfresort Mar-a-Lago i Florida fra Det Hvide Hus uden at deltage i indsættelsen af Joe Biden.

Iranske topembedsmænd har gentagne gange lovet, at drabet på Qassem Soleimani vil blive gengældt.

På etårsdagen for drabet tidligere på måneden advarede Irans justitsminister, Ebrahim Raisi, om, at selv ikke Donald Trump var »immun over for retfærdigheden«, og at Soleimanis drabsmænd ikke kunne føle sig sikre »noget sted i verden«.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter