0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Biden sender amerikansk dominanssymbol til Kina

Det internationale farvand syd for Kina har været genstand for flere konflikter, efter at landet har gjort krav på mere og mere territorium. Nu sender USA flåden til regionen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Paul L. Archer/Ritzau Scanpix
Foto: Paul L. Archer/Ritzau Scanpix

Mange kinesiske bombe- og kampfly fløj i weekenden ind i Taiwans militære luftrum. USA svarer igen ved at sende større flådestyrke.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Allerede i sin første uge som USA’s præsident sender Joe Biden en større delegation fra den amerikanske flåde til Det Sydkinesiske Hav. Blandt andet sejlede et hangarskib med kampfly og adskillige krydsere med fjernstyrede missiler søndag ind over grænsen ved Bashi-kanalen mellem Taiwan og Filippinerne.

Det Sydkinesiske Hav har været omdrejningspunkt for flere konflikter mellem Kina og de omkringliggende lande Filippinerne, Taiwan og Vietnam, da stormagten med Xi Jinping ved roret de seneste år har gjort krav på mere og mere af det internationale farvand. Blandt andet ved at omdanne mindre klippeøer til kinesiske militærbaser.

USA har endnu ikke kunnet finde det rigtige modsvar på de territorielle inddragelser, men sender nu en symbolsk besked til både Kina og amerikanernes allierede i regionen.

Den kommer i kølvandet på de to landes første sammenstød efter Bidens indsættelse 20. januar, hvor Kina indførte strenge sanktioner mod topembedsmænd i Trump-regeringen. Anthony Blinken, som er nomineret af Biden til posten som udenrigsminister, kaldte efterfølgende Kinas genopdragelseslejre i Xinjiang-provinsen, hvor op mod en million muslimer sidder fanget, for koncentrationslejre.

Nu rykker Biden altså endnu et skridt længere væk fra Kina.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter