0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Gigantisk investering fra Elon Musk og Tesla har sendt bitcoin mod nye højder

En enkelt bitcoin er mandag eftermiddag mere end en kvart million kroner værd efter stor stigning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix
Foto: Hannibal Hanschke/Ritzau Scanpix

Tesla med Elon Musk i spidsen har netop investeret massivt i Bitcoin. Det har sendt kryptovalutaen mod nye højder.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kryptovalutaen bitcoin har mandag eftermiddag nået sin højeste værdi nogensinde i kølvandet på en investering fra elbilproducenten Tesla.

En enkelt bitcoin er mandag eftermiddag således steget til at være knap 43.000 dollar værd - svarende til over 260.000 kroner.

Investeringen fra amerikanske Tesla skete i januar, men er altså først blevet offentliggjort mandag. Investeringen lød på 1,5 milliarder dollar, hvilket svarer til cirka 9,3 milliarder kroner.

Tesla oplyser, at selskabet i fremtiden også vil acceptere bitcoin som betaling for biler og andre Tesla-produkter.

Kryptovalutaen bitcoin blev skabt i 2009 af en anonym computerprogrammør eller gruppe, der kaldte sig Satoshi Nakamoto.

Bitcoin er reelt computerfiler, der opbevares i en ’digital tegnebog’ på en harddisk. De kan bruges som betaling, og alle transaktioner registreres på en offentligt tilgængelig database kaldet blockchain.

Stifteren af Tesla, Elon Musk, tilføjede for ti dage siden hashtagget #bitcoin til sin Twitter-konto, hvilket også fik prisen på valutaen til at stige.

Musk er generelt kendt for at være aktiv på Twitter. Han har også tidligere skabt store bevægelser i Teslas aktiekurs med sine tweets.

I januar opgjorde finansmediet Bloomberg Elon Musk som verdens rigeste person med en anslået formue på 1121 milliarder kroner.

Musk, der ejer omkring en femtedel af Teslas aktier, overhalede dermed Jeff Bezos, der har stiftet webshoppen Amazon.

Og det er netop aktierne, der har forgyldt Tesla-stifteren. Sidste år steg aktiekursen 750 procent, og kursen har holdt det høje niveau i 2021.

Den rigeste dansker er Anders Holch Povlsen, der er direktør og medejer af modekoncernen Bestseller. Han har ifølge Bloomberg Billionaire Index en formue på omkring 60 milliarder kroner.

Det placerer ham på en plads som nummer 248 over verdens rigeste.

/ritzau/Reuters

ritzau

Annonce

Læs mere