0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Mette F. vil gerne have vaccinefabrik i Danmark: Forudser, at danskerne skal vaccineres og revaccineres år efter år

Statsministeren gør status over sit besøg i Israel om coronasamarbejde med Israel og Østrig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Pool/Ritzau Scanpix
Foto: Pool/Ritzau Scanpix

Mette Frederiksen i et åbnet israels fitnesscenter sammen med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og Østrigs kansler, Sebastian Kurz.

Internationalt

Statsminister Mette Frederiksen (S) fortæller torsdag på pressemøde i Israel, hvorfor hun mener, at det er afgørende, at der bliver produceret flere vacciner mod covid-19, og hvorfor der skal samarbejdes om produktion med Israel og Østrig.

På et tidligere pressemøde fortalte lederne af de tre lande, at man vil samarbejde om fremtidig vaccineproduktion. Det har været et fokus, da udrulningen af vacciner mod covid-19 har været hæmmet af adgang til vacciner.

»Den sårbarhed, vi ser på vaccineområder, kan vi ikke blive ved med at ligge under for i al fremtid«.

»Jeg ser det som realistisk, at vi ikke alene skal vaccinere danskerne. Vi skal også revaccinere danskerne. Og at vi skal gøre det år efter år i en lang årrække. Så får vi brug for rigtigt mange vacciner«.

»Derfor må vi ikke blive ved med at halse bagefter«, siger statsministeren.

Indtil videre er der ikke nogen konkrete planer, men på sigt er det håbet, at landene i samarbejdet vil have vaccineproduktion. Statsministeren kalder det ’mere end en hensigtserklæring’ og at der er givet en ’mentalt håndtryk’.

Fremtidige fabrikker kan samtidig komme til at ligge i Danmark.

»Det vil jeg vældig gerne kunne præsentere på dansk jord«, siger hun.

»Jeg har meget, meget stor tiltro til, at vi i Danmark kommer til at kunne meget mere på vaccineområdet, end vi kan i dag. Og det har de to andre lande også«.

»Konkret er jeg ikke i tvivl om, at dette her samarbejde vil betyde flere vacciner til danskerne på sigt«, siger Mette Frederiksen.

Om samarbejdet med Israel peger statsministeren blandt andet på, at landet har været endog meget effektiv, når det kommer til at få vaccineret sin befolkning.

»Israel er verdensmester i vacciner og i at rulle dem ud. Og jeg ønsker, at Danmark skal være i absolutte topklasse, når det kommer til at håndtere covid-19«, siger Mette Frederiksen.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere