Har du været i kontakt med politiet? Har du protesteret mod racisme? Hvilke podcasts lytter du til? Hvilke tv-stationer ser du? Kender du personligt nogen politibetjente?
På baggrund af et 14 sider langt spørgeskema skal retten i Minneapolis udvælge de 12 jurymedlemmer og 2 reserver, der skal afgøre, om det var drab, da den hvide betjent Derek Chauvin sidste forår satte sit knæ i nakken på den afroamerikanske mand George Floyd og holdt det der i over 8 minutter, mens Floyds krop blev livløs.
Spørgsmålene understreger, hvor dybt den højest profilerede retssag om politibrutalitet i USA’s nyere historie er indlejret i landets opgør om race og retfærdighed. Uden for retsbygningen har der op til sagens start været demonstrationer imod systemisk racisme. Indendørs blev juryudvælgelsen mandag udskudt, mens dommer Peter Cahill overvejer, om der skal tilføjes anklageskriftet et ekstra anklagepunkt om drab i tredje grad.
Ligestillingsforkæmpere over hele verden ser sagen som en test af, om det overhovedet kan lade sig gøre at få politifolk dømt for vold mod og drab på sorte. Derek Chauvins forsvarer mener, det er umuligt at få en fair retssag i Minneapolis, hvor vreden er særlig stor, og forsøger at få den flyttet. Det har dommer Cahill afvist. Intet hjørne af Minnesota har været afskåret fra den enorme opmærksomhed, har han sagt.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her