0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Vulkanolog om islandsk udbrud: Vi havde forventet mere

En vulkan er gået i udbrud på Island. Udbruddet var forventet og kommer efter en periode med mange jordskælv.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Icelandic Coast Guard/Ritzau Scanpix
Foto: Icelandic Coast Guard/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En vulkan i nærheden af bjerget Fagradalsfjall, der ligger omkring 30 kilometer fra Islands hovedstad, Reykjavik, gik i udbrud fredag aften.

Det skete, efter at der de seneste fire uger har været omkring 50.000 jordskælv i Island. Derfor kunne det godt have tydet på et større udbrud.

Det forklarer Rikke Pedersen, der er vulkanolog og leder på Nordisk Vulkanologisk Center på Islands Universitet.

»Der har været ekstrem seismisk aktivitet i hele 2021, og med den her optakt havde vi nok forventet noget mere«, siger hun.

Befolkningen i områderne, der har været berørt af jordskælvene, er derfor også meget lettede over, at der endelig kom et udbrud, og at det er så stille og roligt. Det forklarer Rikke Pedersen.

»Det har virkelig været rigtig ubehageligt for folk med alle de her rystelser, og så bliver man jo også bekymret«, siger hun.

Udbruddet begyndte fredag aften omkring klokken 21.

Det er meget lidt voldsomt. Det er cirka så mildt, som det kan blive med et vulkanudbrud

»Det er meget lidt voldsomt. Det er cirka så mildt, som det kan blive med et vulkanudbrud«, siger Rikke Pedersen.

Skiftende vindretning giver bekymring

Den eneste bekymring lige nu er, når vindretningen skifter og får de gasser, der bliver dannet, til at drive ind mod mere bebyggede områder.

»Det værste er den her gasudvikling, og frygten er, at det ryger ind over mere tæt bebyggede områder på nordsiden af Reykjanes-halvøen og hovedstadsområdet«, siger hun.

Halldor Kolbeins/Ritzau Scanpix
Foto: Halldor Kolbeins/Ritzau Scanpix

Udbruddet fra vulkanen Fagradalsfjall cirka 40 kilometer fra Reykjavik lyser op på aftenhimlen.

Men det er relativt lave koncentrationer af gas, og der bliver fulgt nøje med i udviklingen, forklarer Rikke Pedersen.

»Man anbefaler folk, der bor i vindretningen, at lukke døre og vinduer, og det er ikke værre end det«, siger Rikke Pedersen.

Det seneste udbrud på halvøen Reykjanes fandt sted for omkring 800 år siden i 1240.

I området er udbrud typisk af en art, hvor lava flyder konstant ud af vulkanen. Det står i modsætning til mere eksplosive udbrud, hvor askeskyer kan blive sendt højt op i luften.

Området har været under øget overvågning, efter at et jordskælv med en beregnet størrelse på 5,7 ramte i udkanten af Reykjavik 24. februar.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter