0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Firma: Containerskib i Suez-kanalen er igen flydende

Containerskib, der har blokeret Suez-kanalen siden tirsdag, har igen fået vand under skroget, skriver medier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er angiveligt lykkedes bjærgningsmandskaber at få et containerskib, der siden tirsdag har siddet fast i Suez-kanalen, så meget fri, at det igen er flydende.

Det oplyser det maritime servicefirma Inchcape Shipping på Twitter tidligt mandag morgen ifølge nyhedsbureauet Bloomberg News.

Oplysningen er ikke bekræftet fra officiel side.

Men kilder i Suez Canal Authority (SCA) oplyser ligeledes mandag morgen til det lokale medie Cairo24, at skibet flyder igen.

Osama Rabie, der er topchef for SCA, bekræfter ifølge Wall Street Journal, at stævnen på det omkring 400 meter lange skib er kommet fri.

»Det er gode nyheder, siger Rabie og tilføjer, at slæbebåde fortsat er i færd med at sikre, at skibet bliver rettet så meget op, at det kan begynde at bevæge sig gennem kanalen«.

»Vi er ikke færdige endnu, men det har bevæget sig«, siger han.

Over 300 handelsskibe ligger i kø

Han oplyser ikke noget om, hvornår SCA forventer at kunne åbne den 193 kilometer lange sejlrute igen.

Over 300 handelsskibe ligger i kø ved de to indsejlinger til kanalen, som har været lukket siden containerskibet gik på grund.

Ahmed Hasan/Ritzau Scanpix
Foto: Ahmed Hasan/Ritzau Scanpix

Det enorme fragtskib har igen vand under skroget. Men hvornår der igen er fri passage gennem Suez-kanalen er endnu uvist.

Blokeringen af vandvejen mellem Det Røde Hav og Middelhavet tvinger rederier til at vælge mellem at vente på en genåbning eller omdirigere skibe til at sejle syd om Afrika i stedet.

Falder valget på den sidste løsning, udløser det både en stor ekstraregning til skibsbrændstof og øger transporttiden fra Asien til Europa med over en uges sejlads.

Egyptens økonomi lider også. Landet mister ifølge nyhedsbureauet AFP 12-14 millioner dollar for hver dag, Suez-kanalen er lukket, oplyser Osama Rabie.

ritzau

Læs mere: