0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tonstungt skib har stadig lang vej ud af Suez-kanalen

Selv om skibet ’Ever Given’ mandag morgen har rykket på sig, så venter fortsat stort arbejde i Suez-kanalen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix

Billedet her er taget fra en slæbebåd, bag det store containerskib 'Ever Given'. Der stadig ligger på tværs i Suez-kanalen. Nu her det trukket så meget fri, at det er i bevægelse. Men der er stadig lang vej for at få operationen til at lykkes.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan stadig vare et stykke tid, før der er fri bane i Suez-kanalen.

Sådan lyder meldingen mandag morgen, efter at containerskibet ’Ever Given’, der har blokeret kanalen i dagevis, har rykket sig.

Det er nemlig ikke særlig simpelt at få gennemført den omfattende bjærgningsaktion. Det siger Peter Berdowski, der er administrerende direktør ved det hollandske selskab Boskalis, der ejer Smit Salvage.

Smit Salvage har de seneste dage deltaget i operationen i Suez-kanalen.

»Der er bevægelse, hvilket er gode nyheder. Men jeg vil ikke ligefrem sige, at det er nogen smal sag fra nu af«, lyder det fra Berdowski.

Har siddet fastklemt i knap en uge

Containerskibet ’Ever Given’ ejes af transportselskabet Evergreen Marine og vejer omkring 200.000 ton. Det er 400 meter langt og 59 meter bredt.

Skibet har siddet fastklemt på tværs af Suez-kanalen i knap en uge.

Mandag lykkedes det at få drejet skibet, så det ifølge den lokale myndighed Suez Canal Authority (SCA) nu vender 80 procent i den rigtige retning.

Der vil blive sendt vand ind under skibet i et forsøg på at hjælpe det fri. Hvis det ikke lykkes, kan det blive nødvendigt at fjerne containere fra skibet for at gøre det lettere, siger direktør Peter Berdowski.

Ifølge SCA-chef Osama Rabie fortsætter arbejdet i kanalen 11.30 dansk tid.

Over 300 skibe venter på at komme igennem

Over 300 skibe venter i øjeblikket på at kunne sejle gennem Suez-kanalen.

Suez-kanalen forbinder Middelhavet med Det Røde Hav og er den korteste vej mellem Asien og Europa. Den er 190 kilometer lang, 24 meter dyb og 205 meter bred og kan håndtere dusinvis af enorme containerskibe om dagen.

Cirka 12 procent af verdens gods bliver fragtet gennem kanalen. I 2020 svarede det ifølge SCA til 1,17 milliarder ton gods.

Skibet ’Ever Given’, der er registreret i Panama, var ifølge BBC på vej fra Kina til Rotterdam i Holland og sejlede nordpå, da det stødte på grund.

ritzau

Læs mere: