0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Volkswagen med aprilsnar: Påstod at skifte navn i USA som led i stort sats

Som led i sin store satsning på elbiler skifter Volkswagen i USA navn til Voltswagen, oplyser selskabet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
Foto: Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

NB: Denne artikel var en tidlig aprilsnar og historien passer altså ikke.

Den tyske bilgigant Volkswagens amerikanske datterselskab, Volkswagen of America, skifter officielt navn til Voltswagen of America.

Navneskiftet sker for at signalere den ikoniske bilproducents strategiske skift mod elbiler, skriver selskabet på sin hjemmeside.

»Det nye navn og det nye brand symboliserer det højspændte momentum, Voltswagen har startet mod målet om, at flytte alle mennesker fra sted til sted med elbiler«, skriver Voltswagen i en nyhed.

På linje med andre bilproducenter har Volkswagen i flere år fået et større og større fokus på elbiler og har introduceret en række nye modeller. Blandt andet har producenten investeret markant i batteriproduktion.

»Ideen om biler til folket er selve fundamentet for vores eksistens. Vi har sagt fra starten af vores skift mod en elektrisk fremtid, at vi vil bygge elbiler til millionerne, ikke millionærerne«.

»Navneskiftet er et nik til vores fortid som folkets bil og vores tro på, at vores fremtid består i at være folkets elbil«, skriver administrerende direktør for Voltswagen of America Scott Keogh i nyheden.

Volkswagen blev etableret i 1937 af Deutsche Arbeitsfront, der var nazistpartiets lønmodtagerorganisation. Adolf Hitler havde længe haft et stærkt fokus på at producere billige biler til folket.

Under 2. Verdenskrig producerede Volkswagen krigsmateriel til det nazistiske regime.

Bilproducenten vendte efter krigen tilbage til civil produktion, hvor den opnåede stor succes med den kendt Boble. I 1955 gik Volkswagen ind på det amerikanske marked.

I 2015 udløste voldsomt og udbredt fusk med miljømålinger - den såkaldte Dieselgate - en betydelig krise for Volkswagen, som måtte betale milliarder i erstatning for at have løjet om, hvor meget selskabts dieselbiler forurenede.

En del af det politiske oprydningsarbejde var fokus på elbiler og aktiv deltagelse i den grønne omstilling.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter