0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Myanmars topdiplomat i London er låst ude af ambassade

Det er en slags kup midt i London, siger ambassadøren, som har taget afstand fra Myanmars militær.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Niklas Halle'n/Ritzau Scanpix
Foto: Niklas Halle'n/Ritzau Scanpix

Myanmars ambassadør i Storbritannien, Kyaw Zwar Minn, er blevet låst ude af ambassaden i London. Årsagen er angiveligt, at han har udtalt sig kritisk om militærstyret i hjemlandet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Myanmars ambassadør i Storbritannien er blevet låst ude af ambassaden i London, fortæller han onsdag.

Imens fortæller kilder, at det er den myanmarske viceambassadør, der har låst ambassadør Kyaw Zwar Minn ude og taget kontrol over ambassaden på vegne af Myanmars militær. Hændelsen sker i kølvandet på, at Kyaw Zwar Minn har lagt afstand til Myanmars militær, der tog magten i det sydøstasiatiske land ved et kup 1. februar. Siden har militæret slået hårdt ned på prodemokratiske demonstranter i landet.

Ambassadør Kyaw Zwar Minn har i løbet af de seneste uger udtrykt uenighed i militærets ageren og opfordret til løsladelse af den tilbageholdte civile leder Aung San Suu Kyi.

»Jeg er blevet låst ude«, siger Kyaw Zwar Minn til nyhedsbureauet Reuters uden for ambassaden i det centrale London.

»Det er en slags kup – midt i London. I kan se, at de har besat min bygning«, siger han videre og tilføjer, at han er i kontakt med det britiske udenrigsministerium om situationen.

Fik ros af britisk udenrigsminister

Fire diplomatiske kilder med kendskab til sagen fortæller, at viceambassadør Chit Win har taget over som charge d’affaires, og at han og militærattachéen har låst ambassadøren ude af bygningen.

»Vi forsøger at skaffe yderligere informationer efter en hændelse på Myanmars ambassade i London«, udtaler en talsmand for det britiske udenrigsministerium i en erklæring.

I marts opfordrede Kyaw Zwar Minn til løsladelsen af Aung San Suu Kyi og den afsatte præsident Win Myint. Det fik den britiske udenrigsminister, Dominic Raab, til at rose ambassadøren for hans »mod til at forsvare det, der er rigtigt«.

Storbritannien har i kølvandet på kuppet 1. februar indført sanktioner mod medlemmer af Myanmars militær samt nogle af landets forretningsinteresser og krævet, at demokratiet bliver genoprettet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

<