0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Biden vil have færdigvaccineret 160 millioner inden 4. juli

Hvis nye vaccinemål nås, vil USA gå markant skridt mod at vende tilbage til normalen, siger embedsmand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Foto: Frederic J. Brown/Ritzau Scanpix
Internationalt

USA er godt i gang med indsatsen for at vaccinere befolkningen mod coronavirus.

Ikke desto mindre vil landets præsident, Joe Biden, annoncere nye vaccinemål for USA.

Det oplyser Det Hvide Hus tirsdag. Præsidenten selv vil præsentere tiltagene senere tirsdag.

De nye mål går på, at 70 procent af den voksne befolkning skal have fået mindst ét vaccinestik 4. juli. Det er landets uafhængighedsdag.

Samme dato skal mindst 160 millioner voksne være færdigvaccinerede. Det svarer til knap halvdelen af hele landets befolkning på cirka 331 millioner indbyggere.

Omkring 105 millioner amerikanere er i dag færdigvaccinerede. Mere end 56 procent af landets voksne - cirka 147 millioner - har fået mindst et vaccinestik.

»Hvis vi gør fremskridt hen mod dette mål, vil flere og flere amerikanere opnå beskyttelse mod covid-19. Og Amerika vil have taget et markant skridt mod at vende tilbage til normalen«, siger en unavngiven embedsmand til journalister.

En embedsmand siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at det ikke bliver nemt at nå målet på bare 60 dage.

»Men vi ved, vi kan gøre det«.

USA vil også ændre i måden, hvorpå coronavacciner bliver fordelt i delstaterne. Skiftet skal sikre flere doser til de stater, hvor der er mest behov for dem.

Indtil videre er vaccinerne blevet fordelt til delstaterne efter indbyggertal. Men den nye tilgang gør det muligt for delstater, som eksempelvis oplever stigende smittetal, at lægge billet ind på flere doser.

Ifølge avisen The Washington Post er det guvernører, der har overbevist Biden-administrationen om behovet for ændringer.

Joe Biden har, siden han overtog posten som præsident i januar, haft et stort fokus på at få styr på coronapandemien - blandt andet ved at få mere gang i landets vaccineprogram.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter