0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Vi er chokerede og forfærdede«: AP-journalister nåede at blive evakueret. Kort tid efter udslettede israelske bomber international mediebygning

Ejer af bygning blev advaret om luftangreb. Han bønfaldt om mere tid til at evakuere, men det blev afvist.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mohammed Salem/Ritzau Scanpix
Foto: Mohammed Salem/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et israelsk luftangreb har lørdag jævnet en mediebygning på 13 etager i Gazastriben med jorden.

Bygningen husede blandt andet medierne Al Jazeera og det amerikanske nyhedsbureau AP.

Israel »destruerede Jala Tower i Gazastriben, som rummer Al Jazeera og andre internationale pressekontorer«, oplyser Al Jazeera på Twitter.

Tv-billeder fra Al Jazeera viser, at bygningen kollapser efter det israelske luftangreb. En stor sky af støv steg efterfølgende til vejrs.

Jawad Medhi, ejer af Jala Tower, siger, at en person fra den israelske efterretningstjeneste advarede ham om, at han havde en time til at evakuere bygningen.

I et telefonopkald med en officer, hørte nyhedsbureauet AFP’s journalist, at ejeren bønfaldt om 10 minutter ekstra til at evakuere bygningen.

Han håbede, at det ville give journalister mulighed for at hente deres computere og andet udstyr før angrebet.

Men anmodningen blev afvist.

»Det er forfærdeligt og meget trist at gå efter Al Jazeera og andre medier«, siger Al Jazeera-chef i Gaza Wael al-Dahdouh.

AP-journalister og freelancere var i bygningen

AP’s administrerende direktør, Gary Pruitt, kalder i en erklæring angrebet en ’meget bekymrende udvikling’.

»Vi er chokerede og forfærdede over, at det israelske militær målrettet destruerede bygningen, som huser AP og andre nyhedsorganisationer i Gaza«.

»De har længe kende til lokationen af vores bureauet og vidste, at der var journalister der. Vi søger information fra den israelske regering og arbejder med det amerikanske udenrigsministerium for at få mere at vide«, udtaler han.

Han bekræfter, at de fik en advarsel om, at bygningen ville blive angrebet.

»Vi undgik med nød og næppe forfærdeligt tab af liv. Et dusin AP-journalister og freelancere var inde i bygningen, og heldigvis lykkedes vi at evakuere dem i tide«, udtaler Gary Pruitt.

Israel: Angrebet var berettiget

Israel holder fast i, at angrebet var berettiget.

»Kampfly angreb et højhus, som havde militært udstyr, der tilhørte de militære efterretningstjenester for terrororganisationen Hamas«.

»Bygningen var også kontor for civile nyhedsmedier, som terrorgruppen Hamas gemmer sig bag og bruger som menneskeligt skjold«, oplyser en talsmand for Israels militær.

Journalisters sikkerhed er vital

Det Hvide Hus i USA har været i kontakt med Israel efter angrebet. Det oplyser pressechef Jen Psaki på Twitter.

»Vi har kommunikeret direkte til israelerne, at det at sørge for trygheden og sikkerheden for journalister og uafhængige medier er et vitalt ansvar«, skriver hun.

Israelske angreb har ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder siden mandag dræbt 139 personer, herunder 39 børn, og såret mere end 1.000 mennesker i Gaza.

Israels angreb mod Gaza begyndte mandag som svar på Hamas’ og andre palæstinensiske militante gruppers angreb på Jerusalem med raketter.

Ritzau

Læs mere: