0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Rusland skruer bissen på: Arktis er vores land

Arktis er vores territorium, vores land, siger Ruslands udenrigsminister før møde i Arktisk Råd, skriver AFP.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Alexei Druzhinin/Ritzau Scanpix
Foto: Alexei Druzhinin/Ritzau Scanpix

Ruslands præsident, Vladimir Putin, fotograferet i 2017 ved en gletcher i det russiske arktiske område Franz Josef Land.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret klokken 17.11

Arktis er ’vores territorium, dette er vores land’, siger Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, på et pressemøde i Moskva.

Ordene falder forud for et møde i Arktisk Råd i Reykjavik med deltagelse af blandt andre Lavrov, USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, og deres danske kollega, Jeppe Kofod (S).

»Det har stået fuldstændig klart for alle i lang tid, at dette er vores territorium, dette er vores land«, siger Lavrov om Arktis.

»Vi er ansvarlige for at sikre, at vores arktiske kyst er sikker«, føjer han til.

Han advarer forud for mødet i Arktisk Råd Vesten mod at skære dele ud af Arktis og gøre dem til deres egne.

»Lad mig igen understrege: Dette er vores land og vores farvande«.

Rusland har nogle spørgsmål, det ønsker afklaret om Natos rolle i Arktis, Siger Lavrov. Han nævner Norge som et land, der ’forsøger at retfærdiggøre et behov for, at Nato kommer ind i Arktis’.

USA’s udenrigsminister kom mandag til København for at mødes med den danske regering og de øvrige parter i det danske rigsfællesskab. Situationen i Arktis var øverst på dagsordenen.

Mødet i Arktisk Råd finder sted i den islandske hovedstad onsdag og torsdag.

Medlemmerne af Arktisk råd er landene, der grænser op til Arktis. Heriblandt er Rusland. De øvrige er Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, USA og Canada.

Trods spændinger er der blevet samarbejdet om Arktis

USA har indgået nye baseaftaler med Norge. Det giver det amerikanske militær betydelige muligheder for at gøre sig endnu mere gældende i det arktiske område.

Den globale opvarmning har åbnet for, at der kan etableres nye sejlruter mellem Europa, Nordamerika og Asien via Arktis. Det kan ifølge geopolitiske eksperter føre til en rivalisering mellem Rusland og Kina på den ene side, og USA og Europa på den anden, om at sikre sig kontrollen over sejlruterne.

Møder i Arktisk Råd har traditionelt været fokuseret på samarbejde mellem landene i organisationen. Trods spændinger i forholdet mellem USA’s præsident, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, så erklærede begge parter tidligere i år, at Arktis skal forblive et område, hvor der samarbejdes.

ritzau

Annonce

Læs mere