0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Spanien returnerer svømmende migranter fra Ceuta til Marokko

Marokko har sendt sikkerhedsstyrker til grænsen for at hjælpe med at stoppe ulovlig migration til Spanien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jon Nazca/Ritzau Scanpix
Foto: Jon Nazca/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spanien har sendt 2.700 migranter tilbage til Marokko fra den spanske eksklave Ceuta i det nordlige Afrika. Spanien har desuden beordret ekstra politi til det lille spanske landområde på toppen af Marokko, hvortil flere tusinde migranter er ankommet de seneste dage, mange af dem svømmende.

»Regeringen benytter alle midler til at beskytte Spaniens territoriale integritet«, siger den spanske indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, på et pressemøde.

Mandag lykkedes det 6.000 migranter at krydse grænsen til Ceuta. Det er det højeste antal, der er registreret på en dag. De fleste af migranterne er marokkanere. De svømmer ind til strande i Ceuta eller sejler i gummibåde.

Ceuta og Melilla, der i luftlinje ligger omkring 225 km øst for Ceuta, er de eneste EU-landområder, der ligger i Afrika. Samlet bor der omkring 170.000 mennesker i de to små spanske territorier. Tirsdag greb også marokkansk politi ind, da situationen udviklede sig. Marokkanske betjente benyttede ifølge en korrespondent fra nyhedsbureauet AFP tåregas til at opløse en menneskemængde af personer, som håbede at komme ind i EU.

Situation »uden fortilfælde«

Situationen bekymrer også i Bruxelles, hvor EU’s kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, kalder situationen »uden fortilfælde« og »bekymrende« under en debat i EU-Parlamentet tirsdag.

Johansson sender en klar besked til Marokko om at sikre, at der sættes en stopper for forsøg på at krydse grænsen til EU ulovligt.

»Det vigtigste er, at Marokko nu fortsætter med at stoppe de uregelmæssige grænsepassager, og at dem, som ikke har ret til tophold, på ordentlig og effektiv vis bliver returneret«, siger Johansson.

Hun understreger, at de spanske grænser i Afrika også er europæiske grænser. I forvejen er der diplomatiske spændinger mellem Spanien og Marokko. Det skyldes, at Spanien har ydet hjælp til lederen af en gruppe, der kæmper for uafhængighed i Vestsahara, der har været besat af Marokko siden 1970’erne.

--------------------

Rettelse:I en tidligere version var Melilla fejlagtigt placeret 5 km syd for Ceuta.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere