0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

'Tiger Habib' menes at have 70 tigre på samvittigheden. Nu er han blevet fanget efter 20 års jagt

Habib Talukder – også kendt som ’Tiger Habib’ – er færdig med at skabe problemer i mangroveskoven Sundarbans.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Satyajeet Singh Rathore/AP
Foto: Satyajeet Singh Rathore/AP
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet i Bangladesh har efter 20 års jagt anholdt en berygtet krybskytte, der er mistænkt for at have dræbt cirka 70 truede bengalske tigre, skriver nyhedsbureauet AFP.

Habib Talukder – også kendt som ’Tiger Habib’ – blev endelig fanget lørdag morgen lokal tid, efter at politiet havde modtaget et tip om hans opholdssted.

Krybskytten har de seneste år levet og jaget i området omkring Sundarbans, der er den største mangroveskov i verden. Den ligger på grænsen mellem Indien og Bangladesh. Den lokale politiinspektør Saidur Rahman siger, at Habib Talukder boede nær skoven, og at han flere gange havde haft held til at flygte, når betjente gennemsøgte området.

»Men vi har endelig haft succes og sendt ham i fængsel. Han har været på flugt i lang tid«, siger politiinspektøren til AFP.

Frygtet legende i lokalmiljøet

Sundarbans er hjemsted for verdens største bestand af bengalske tigre. Ifølge BBC er der kun ganske få tusind af de store katte tilbage i det fri.

Tigrene har længe været et populært mål for krybskytter, der kan tjene gode penge ved at sælge kattenes skind, knogler og kød på det sorte marked i Kina og andre steder.

Ifølge AFP begyndte 50-årige Habib Talukder sin karriere med at samle honning fra vilde bier i skoven, inden han gik over til at jage bengalske tigre, hvilket gjorde ham til lidt af en lokal legende.

»Vi har lige dele respekt og frygt for ham. Han er en farlig mand, som kunne kæmpe alene mod tigrene inde i skoven«, siger en lokal honningsamler ved navn Abdus Salam til AFP.

Den regionale parkinspektør Mainuddin Khan siger til nyhedsbureauet, at anholdelsen af Habib Talukder er en stor »lettelse«.

»Han var en stor trussel for skovens biodiversitet«, siger Khan.

Ifølge ministeriet for skovbrug i Bangladesh nåede den vilde bestand af bengalske tigre i landet sit laveste niveau i 2015 med 106 dyr fra 440 i 2004. I 2019 havde bestanden sneget sig op på 114 dyr takket være strengere regler omkring krybskytteri i regionen.

ritzau

Læs mere: