0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nye tal: Krigen i Syrien har kostet langt flere liv end antaget

Siden 2011 er knap en halv million blevet dræbt under krig i Syrien. 160.000 er civile, viser ny opgørelse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
John Moore/Ritzau Scanpix
Foto: John Moore/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et årti med krig i Syrien har kostet næsten en halv million mennesker livet. Det viser en ny opgørelse fra overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr).

Helt præcist skal 494.438 personer være blevet dræbt siden 2011.

Tallet er væsentligt højere end Sohrs seneste opgørelse fra marts i år. Her lød det, at krigen havde kostet over 388.000 mennesker livet. Det er måneder med gennemgang af nye dokumenter og beviser, der har ført til den store opjustering af dødstallet.

Det fremgår også, at 160.000 af de dræbte er civile.

De godt 105.000 nye dødsfald, som Sohr har registreret siden marts, drejer sig hovedsageligt om personer, der blev dræbt i krigens første år.

»Størstedelen af dødsfaldene skete mellem slutningen af 2012 og november 2015«, siger Sohr-chef Rami Abdel Rahman med henvisning til de nye tal.

Over 50.000 døde i fængsler

Krigen i Syrien blussede op i begyndelsen af 2011, hvor der blev lanceret store protester mod den syriske præsident, Bashar al-Assad. Årsagen var utilfredshed med høj arbejdsløshed, korruption og begrænset politisk frihed.

Overvågningsgruppen Sohr overvåger situationen i Syrien tæt fra Storbritannien via et netværk af kilder og aktivister.

Dens nye opgørelse viser, at mindst 57.567 personer er døde i regeringens fængsler og detentionscentre siden 2011.

68.393 hellige krigere hovedsageligt fra de militante grupper Islamisk Stat og al-Qaeda er døde under krigen i Syrien. Yderligere 79.844 oprørere er døde.

I løbet af krigen i Syrien har oprørsgrupper undervejs siddet på store dele af de syriske landområder. Det er dog i høj grad lykkedes for Bashar al-Assad at genvinde områderne og kontrollen over landet.

ritzau