0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Frankrig vil afvikle militær operation i Mali

Fransk beslutning om at afvikle militæroperation kan få betydning for dansk militærbidrag, siger minister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Daphne Benoit/Ritzau Scanpix
Foto: Daphne Benoit/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrig vil afvikle sin terrorbekæmpelsesoperation i Mali og i stedet gøre den til en del af en bredere international mission, siger den franske præsident, Emmanuel Macron, torsdag på et pressemøde.

Det får betydning for det danske militære bidrag i Mali, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

»Fra dansk side følger vi den bekymrende udvikling i Mali tæt, og jeg er i dialog med min franske kollega. Da vi fra dansk side indgår i en fransk ledet indsats har de franske meldinger selvsagt betydning for forberedelserne til vores planlagte danske bidrag. Terror er dog fortsat en alvorlig trussel i regionen, hvorfor vi er meget opmærksomme på udviklingen«, siger Trine Bramsen i et skriftligt svar.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, sagde ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag, at Frankrig vil ændre sin tilstedeværelse i området.

»Vi vil foretage en reduktion på en organiseret måde«.

Han tilføjer, at Frankrig bevarer en specialstyrke bestående af flere hundrede soldater, som skal bekæmpe terror.

Kup i Mali

For knap to uger siden sagde Macron, at han overvejede at trække franske styrker ud af Mali. Det skete efter et kup, hvor Malis præsident, Bah N’Daw, og premierminister, Moctar Ouane, blev anholdt og tvunget til at træde tilbage af vicepræsident Assimi Goïta, der stod i spidsen for kuppet. Macron gjorde det på det tidspunkt klart, at han ser klare tendenser til radikal islamisme i Mali.

Frankrig har i dag omkring 5.100 soldater fordelt på Mali og fire andre lande i Sahel-regionen i Afrika: Burkina Faso, Niger, Tchad og Mauretanien.

I april besluttede den danske regering at sende et militært bidrag til den franskledede indsats for at stabilisere Sahel. Regeringen fremsatte et forslag om at sende op mod 105 danske specialstyrker, kirurger og stabsofficerer til den europæiske specialstyrke i Mali, der har navnet Task Force Takuba.

ritzau

Læs mere: