0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Israel affyrer igen raketter efter angreb med ballonbomber

Set i lyset af de fortsatte terrorhandlinger fra Gaza er Israel klar til fornyet kamp, meddeler militæret.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mahmud Hams/Ritzau Scanpix
Foto: Mahmud Hams/Ritzau Scanpix

Eksplosioner oplyser nattehimlen over Gaza By.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Israel har rettet nye luftangreb mod ’militærposter tilhørende Hamas’ i henholdsvis Gaza City og den sydlige by Khan Younis.

Det sker som svar på ballonbomber, som militante palæstinensere ifølge israelerne har sendt ind over grænsen til det sydlige Israel.

Ballonbomberne var angiveligt skyld i, at der blev antændt 20 brande på flere åbne marker nær grænsen til Gaza.

Det oplyser det israelske militær natten til onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ballonbomber er balloner med eksplosive genstande påmonteret.

I en erklæring udtaler militæret, at det er ’forberedt på alle scenarier, herunder fornyet kamp set i lyset af de fortsatte terrorhandlinger fra Gaza’.

En talsmand for Hamas bekræfter ifølge Reuters de israelske angreb og siger, at palæstinenserne fortsat vil bestræbe sig på at udvise ’modig modstandskraft og forsvare deres rettigheder og hellige steder’ i Jerusalem.

Angrebene er de første af sin slags, siden en våbenhvile mellem de stridende parter trådte i kraft 21. maj efter 11 dages krigshandlinger, hvor hundredvis af mennesker blev dræbt.

Her blev 260 palæstinensere og 13 israelere dræbt.

Angrebene natten til onsdag kommer i kølvandet på en israelsk nationalistisk march i Østjerusalem tirsdag, hvor flere end 1000 ultranationalistiske demonstranter med israelske flag strømmede ind i Jerusalems gamle bydel.

Midt i en i forvejen højspændt tid indsatte politiet vejblokader og affyrede gummikugler for at fjerne palæstinensere fra ruten.

Læger oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at 33 palæstinensere blev kvæstet.

Imens oplyser det israelske politi, at to politibetjente blev såret, mens 17 personer blev anholdt.

Tirsdagens march kommer, blot dagen efter at Israel mandag tog hul på en ny politisk epoke med den nationalistiske Naftali Bennett i spidsen for en skrøbelig koalitionsregering.

Bennett skal lede regeringen i to år. Herefter skal han afløses af midterpolitikeren Yair Lapid, der har været en drivkraft i at samle en koalition af otte partier for at vippe Benjamin Netanyahu af magten.

ritzau

Annonce