0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Regeringskrisen i Sverige tager uventet drejning

Centerpartiet kræver ikke længere, at huslejen skal sættes fri. Forslaget faldt reelt mandag, siger leder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
10510 Lars Schröder/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 10510 Lars Schröder/tt/Ritzau Scanpix

Statsminister Stefan Löfven (S) ved mandagens pressemøde sammen med Centerpartiets leder, Annie Lööf.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret klokken 16.59

Døren er åbnet på klem for, at Stefan Löfven kan fortsætte som Sveriges statsminister uden at skulle udskrive nyvalg.

Centerpartiet har onsdag droppet sit krav om at få sat huslejen fri. Det skriver avisen Dagens Nyheter.

Det er forslaget om at sætte huslejen fri, som fik venstrefløjspartiet Vänsterpartiet til sammen med oppositionspartierne Moderaterna, Kristdemokraterna og Sverigedemokraterna at stemme for at vælte Stefan Löfven som statsminister i en tillidsafstemning mandag.

Centerpartiets leder, Annie Lööf, siger til Dagens Nyheter, at forslaget reelt faldt, da Löfven mandag tabte afstemningen i Riksdagen.

»Eftersom forslaget ikke længere er på bordet, så synes vi, at det er vigtigt, at vi justerer januaraftalen for at få bedre balance«, siger hun.

Det er et forslag om prisfastsættelse af huslejer, der har udløst krisen i Sverige. Forslaget er en del af den januaraftale, som Annie Lööf omtaler.

Löfven er glad

Socialdemokraternas Stefan Löfven er glad for udmeldingen fra Centerpartiet.

»Det er konstruktivt og en vej fremad. Det er vigtigt, at flere partier nu agerer for landets bedste. Det er vi altid klar til at gøre«, siger han til Dagens Nyheter.

Januaraftalen er indgået mellem Socialdemokraterna, Centerpartiet, Miljöpartiet og Liberalerna. Den er udgangspunkt for regeringssamarbejdet med Löfven i spidsen.

Annie Lööf siger, at hun håber, at Liberalerna vil være med i et fortsat samarbejde, hvis aftalen bliver genforhandlet.

Liberalerna meddelte efter tillidsafstemningen mandag, at det anser samarbejdsaftalen som afsluttet og i stedet vil satse på en borgerlig regering. Den holdning står partiet ved, understreger en talsperson onsdag efter meldingen fra Centerpartiet.

Vänsterpartiet tager ligesom Löfven godt imod den nye melding fra Centerpartiet.

»Den politiske situation er fortsat svær. Men jeg er stolt over at have været med til at få svenske lejeres stemme hørt«, siger partileder Nooshi Dadgostar i en skriftlig kommentar.

Löfvens mi