0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Red Barnet kommer med historisk stor appel

I de kommende måneder vil Red Barnet forsøge at indsamle 130 millioner dollar for at forhindre hungersnød

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Eduardo Soteras/Ritzau Scanpix
Foto: Eduardo Soteras/Ritzau Scanpix

Den Demokratiske Republik Congo er det land i verden, hvor flest børn under fem år står over for akut mangel på mad. Dem vil Red Barnet nu hjælpe med en storstilet indsats.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Red Barnet vil i de kommende måneder forsøge at indsamle 130 millioner dollar – svarende til 810 millioner danske kroner. Det er organisationens største appel nogensinde, skriver Red Barnet i en pressemeddelelse.

»Vi er ude for at varsle om, at vi står over for en potentiel sultkrise flere steder i verden«, siger Kristine Mærkedahl Jensen, der er souschef i den internationale programafdeling i Red Barnet.

De vurderer på baggrund af data fra Integrated Phase Classification (IPC), at 5,7 millioner børn under fem år verden over er på randen af sult, mens yderligere 13 millioner børn under 18 år står over for ekstrem mangel på mad. IPC er et internationalt initiativ, der blandt andet advarer mod hungersnød.

Det er en kombination af coronakrisen, lokale konflikter og klimaforandringer, der er årsagen til, at mange børn kan komme til at mangle mad, mener Red Barnet.

Indsamling i september

Kristine Mærkedahl Jensen fortæller, at de mange millioner blandt andet skal komme fra at finansiere humanitære kriseplaner, der endnu ikke er fuldt finansieret:

»Vi mener dog også, at der skal sættes yderligere ind. Vi er på globalt plan enige om, at coronakrisen har forværret situationen for mange af de her børn«.

Red Barnet vil også appellere til befolkninger eksempelvis ved organisationens indsamling i september, men der skal mere til.

»Det der batter er, når regeringer og det internationale samfund også reagerer. Udfordringen er at reagere nu, inden vi ser de her forfærdelige billeder, som vi har set før, i nyhederne«, siger Kristine Mærkedahl Jensen.

Ifølge Red Barnet er niveauet af sult i Syrien steget med 56 procent mellem 2019 og slutningen af 2020, mens næsten hver andet barn under fem år i Afghanistan står over for akut underernæring. Derudover er den Demokratiske Republik Congo det land i verden, hvor flest børn under fem står over for akut mangel på mad. Ifølge IPC er det 1,1 millioner børn.

ritzau

Annonce

Læs mere