0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Svensk partisamarbejde smuldrer kort før Löfvens skæbnedag

Mandag er der deadline for den svenske statsminister til enten at gå af eller udskrive nyvalg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
10040 Anders Wiklund/tt/Ritzau Scanpix
Foto: 10040 Anders Wiklund/tt/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Centerpartiet i Sverige har søndag aften afvist at samarbejde med venstrefløjspartiet Vänsterpartiet om et forslag for at undgå et nyvalg.

Det sker, dagen inden at den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfvens skæbne bliver afgjort.

For at Löfven kan fortsætte som statsminister, er det vigtigt, at hans rødgrønne regering kan få sin finanslov igennem til efteråret.

Til det har han brug for både Centerpartiet og Vänsterpartiet, der umiddelbart ikke ser ud til at enes.

Vänsterpartiet meldte tidligere søndag, at det var klar til at skrotte sit krav om skattestigninger i håb om at undgå et nyvalg. Men det forslag får altså ikke støtte fra Centerpartiet.

»Jeg skammer mig ikke over det, jeg står for brede løsninger over midten«, sagde Centerpartiets formand, Annie Lööf, søndag aften.

Jeg skammer mig ikke over det, jeg står for brede løsninger over midten

Löfven tabte en tillidsafstemning i Riksdagen mandag i sidste uge. Senest mandag skal han trække sig eller udskrive nyvalg. Hvis han kan samle nok opbakning, kan han dog få en mulighed for at forsøge danne en ny regering.

Har brug for Vänsterpartiet og Centerpartiet

Hidtil har finansloven haft opbakning fra Liberalerna. Men partiet vil hellere have en liberal regering og vil derfor ikke støtte en ny regering med Löfven i spidsen.

Derfor har Löfven brug for både Vänsterpartiet og Centerpartiets opbakning til finansloven.

Indtil videre har Centerpartiet afvist at samarbejde med Vänsterpartiet på finansområdet.

Sidste uge meddelte Centerpartiets leder, at partiet er klar til at droppe krav om at sætte huslejen fri.

Det lovforslag var årsag til, at Vänsterpartiet var med til at stemme imod Stefan Löfven i en tillidsafstemning.

Foruden Vänsterpartiet stemte højrefløjspartiet Sverigedemokraterna, Moderaterna og Kristdemokraterna imod Löfven i mistillidsafstemningen.

Löfvens regering består af statsministerens eget parti, Socialdemokraterna, og Miljöpartiet. Støttepartierne er Centerpartiet og Liberalerna.

ritzau

Læs mere: