0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Glem Hollywood i Los Angeles og Bollywood i Mumbai: Her er Asiens nye Hollywood. Aldrig har noget set så perfekt ud.

21. juli 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
  • Marius Renner
  • Marius Renner

Sydkoreansk popmusik og film er det nyeste nye. Og alle i Asien vil ligne de koreanske stjerner.


Der lyder høj musik fra kælderen, og der er skarpe lysglimt, hver gang et billede knipses. Jeg bevæger mig fra de mørklagte gader i et af Seouls rigeste områder ned ad trappen og ind i det oplyste studie.

De fire unge mænd holder op med at posere og kommer løbende over til mig, da jeg træder ind. De stiller sig på rad og række og ser spændte på mig. Jeg betragter dem nøje, men finder ingen fejl. Hår, tøj, makeup. Alt er perfekt.

»Je ileumeun Malene ibnida (Jeg hedder Malene, red.)«, præsenterer jeg mig på usikkert koreansk.

Mændene kommer med imponerede udbrud, griner til mig og klapper. De introducerer sig selv med deres fornavne efterfulgt af dybe buk. Så ser de mig dybt i øjnene og smiler deres perfekte smil.

Ja, uden at ville det er jeg allerede starstruck.

De unge mænd foran mig er 22-årige Youngbin, 21-årige Steven, 21-årige Woobin og 22-årige Suil. Tilsammen udgør de Luminous, et kommende boyband, men ikke et hvilket som helst boyband. De vil nemlig være k-pop-stjerner, og det kræver noget helt særligt.

Alt skal være perfekt

For blot ti år siden var sydkoreansk musik og medier så godt som ukendte i Vesten. Da den koreanske musiker Psy i sommeren 2012 åbnede verdenssamfundets øjne for k-pop-genren med megahittet ’Gangnam Style’, var det blandingen af den særprægede musik, en underlig dans og ikke mindst Psy som komisk karakter, der slog igennem for fuld kraft. Og det er netop, hvad k-pop og k-pop-idoler skal kunne.

Ordet ’k-pop’ står for ’koreansk pop’ og dækker over mange typer musikgenrer, herunder pop, hiphop og R&B. Men lige så vigtig som musikken er den perfekte koreografi, og at idolerne er unikke og udstråler en bestemt personlighed.

I Vesten opdager pladeselskaber stjerner. I Sydkorea skaber de dem.

K-pop-industrien domineres af pladeselskabskonglomerater som Big Hit Entertainment, SM Entertainment og JYP Entertainment. Selskaberne rekrutterer kommende k-pop-idoler, mens de stadig er børn eller teenagere og bruger flere år på at træne dem i at være perfekte. Det forventes, at et ’uddannet’ idol mestrer både sang og dans. Ud over dette skal idolet være unikt ved at have en helt særlig personlighed og et særligt udseende. Alt skal være perfekt, før man debuterer.

De uperfekte? De sorteres fra.

Bandet Luminous, som jeg møder i studiet i Seoul, er ejet af selskabet BarunsonWIP Entertainment. I over to år har de fire mænd i fællesskab planlagt deres debut og i endnu flere år trænet som solister til at blive idoler.

Efter at stjernefrøene har præsenteret sig i fotostudiet, vil jeg gerne stille dem nogle spørgsmål. Men inden de når at svare, genner deres manager dem væk.

»De er bare trainees, så de er ikke klar til at tale med journalister endnu«, undskylder hun.

At dømme efter den galante introduktion synes jeg nu, at bandet virker meget medietrænede allerede.

I stedet får jeg lov til at tale med BarunsonWIP Entertainments CEO Sung Eun Kim. Sung Eun Kim har tilbragt størstedelen af sit liv omgivet af k-pop-stjerner, og hun har blandt andet trænet de verdenskendte k-pop-bands BTS og Twice i sang. Kim har lovet at lære mig hemmeligheden bag k-pop-idolernes store succes.

»K-pop handler i bund og grund om koncept. Man skal finde et godt koncept og få tone, stemning og stil til at passe med konceptet«, fortæller hun mig.

Men hvad hvis de unge stjerner ikke har netop den personlighed eller det udseende, der skal til for at passe ind i konceptet?

Sung Eun Kim griner. Det gør intet, forsikrer hun mig om, for det er ikke op til stjernerne selv at bestemme, hvad de vil sige, eller hvordan de vil se ud. Konceptet er bestemt på forhånd, og det er stjernernes opgave at indfinde sig i den rolle, der er skrevet til dem.

  • Marius Renner
  • Marius Renner
Fakta

Asiens powerhouse

Sydkorea er blevet et økonomisk og kulturelt powerhouse i Asien. I 2020 blev det vurderet som verdens næstmest højteknologiske land af Bloombergs Innovation Index, og Sydkorea er fortsat i rivende udvikling.

Politiken er rejst dertil for at undersøge, hvad der rører sig i det sydkoreanske samfund. Denne serie på fire artikler dækker ungdomskultur, skønhedsidealer, underholdningsindustrien, militæret og den tiltagende diplomatiske krise mellem Sydkorea og Japan.


Kapitel 1: I landet med en af verdens højeste selvmordsrater får hver tredje unge kvinde en plastikoperation

Kapitel 2: Det varer 18 måneder og er obligatorisk for alle sydkoreanske mænd. De kalder det deres »tabte tid«

Kapitel 3: De holdt på hemmeligheden i 46 år. Da den kom ud, udbrød der krig

  • Marius Renner
  • Marius Renner

Den koreanske bølge kommer

I over 30 år har den sydkoreanske regering satset hårdt på kultursektoren. Sydkoreanske film, sange, makeup og gastronomicuisine er blevet berømt verden over; i så høj grad at Sydkorea taler om, at ’hallyu’ – en koreansk bølge – er skyllet ind over verden.

I musikgenren er boybandet BTS på alles læber, og af film kan nævnes den prisvindende ’Parasite’ og ikke mindst instruktør Isaac Chung Lee, der sidste år vandt en Oscar for dramafilmen ’Minari’.

Hallyu kan også måles økonomisk. Mens den koreanske filmindustri i 2004 samlet indtjente 239 milliarder sydkoreanske won (1,32 milliarder kroner), var indtægterne i 2019 971 milliarder won (5,38 milliarder kroner). Det er en stigning på over 300 procent på 15 år. K-pop-industrien oplever en lignende vækst, og alene fra 2019 til 2020 steg indtægterne fra det koreanske musikmarked med svimlende 45 procent.

Særlig Asien oversvømmes af hallyu. I Thailand genindspilles koreanske dramaer, og koreansk er blevet det næstmest populære sprog at studere kun overgået af engelsk. Samtidig er en ny trend opstået i Sydasien, hvor især unge gennem plastikoperationer og makeup forsøger at få et koreansk look.

BarunsonWIP Entertainments CEO Sung Eun Kim er ikke et øjeblik i tvivl om, at k-pop på godt og ondt har enorm indflydelse i asiatiske samfund – på alt fra mode, hudpleje og skønhedsstandarder til selvværd, fremtidsdrømme og arbejdsmoral.

»K-pop inspirerer unge til at interessere sig for mode, makeup og dans. Idolerne inspirerer folk til at arbejde hårdt og kæmpe for deres drømme«, siger hun.

Netop fordi k-pop er toneangivende i særlig mode- og medieverdenen, er det essentielt, når man sammensætter et band, at skabe noget unikt. Derfor er en af de vigtigste personer under Luminous fotoshoot 27-årige Harry Lee.

Harry Lee kommer fra et PR-bureau og bruger det meste af tiden i fotostudiet på at rette på stjernernes tøj. Samtidig med at være mode-influencer på Instagram står Harry Lee egenhændigt for at style Luminous, og det er ham, der beslutter, hvordan mændene skal præsenteres, fra outfit til hårfarve.

»K-pop er ekstremt kompetitivt. Det er sindssygt, så det er mit job altid at se alle de nye musikvideoer, holde øje med bands og sammensætte noget, der er skridtet foran det trendy. Finde den gråzone, der er en blanding af det lidt underlige og det moderigtige«, siger han, mens han retter på Suils skjorte. Halvdelen af skjorten skal være nede i de løse bukser, den anden halvdel hænger casual ud.

Har idolerne nogen indflydelse på, hvordan de ser ud?

»Næsten ikke. Især ikke, når de kun lige har debuteret. De er som mannequiner, selskabet og stylisten har altid det sidste ord. Sådan er k-pop-systemet«.

  • Marius Renner
  • Marius Renner

Det er dyrt at være stjerne

I løbet af fotoshootet skifter de fire mænd outfit flere gange. Efter hvert tøjskifte sætter de sig foran oplyste spejle, hvor en række hår- og makeup-stylister venter på dem. Det tager mange timer at sminke og style de kommende idoler, inden der skal tages billeder eller filmes videoer.

I dag begyndte bandet at gøre sig klar til fotoshoot klokken 12.30. Først omkring klokken 19 blev de første billeder taget. Eftermiddagens mange timer i sminkerummet til trods bliver der konstant rettet op på mændenes hår og makeup, for alt skal se perfekt ud.

Der hænger en voldsom lugt af hårspray i lokalet, og mens to hårstylister tømmer et par dåser til i Woobins hår, kommer 21-årige Steven over til mig. Han er den eneste i bandet med et engelskklingende navn, for selv om han er født i Sydkorea, er han vokset op i Australien. Hans forældre og søskende bor stadig på den anden side af havet, men Steven rejste som teenager til Sydkorea for at blive k-pop-stjerne.

Efter at have observeret mig i et par timer er CEO’en gået med til, at jeg må tale med idolerne. Og Steven vil gerne fortælle mig lidt om livet som trainee.

»I begyndelsen var jeg ikke så interesseret i k-pop, jeg gav det bare et skud og tog det ikke så alvorligt. Det var først, da jeg fik interesse for det, at det blev hårdt«, siger han.

Steven deltog i forskellige talentprogrammer, før han blev rekrutteret af BarunsonWIP Entertainment. I et par år var kun Steven og gruppens yngste sanger, Woobin, medlemmer af gruppen, og de oplevede, at forskellige unge mænd blev rekrutteret og smidt ud. BarunsonWIP Entertainment satser højt, og kun de bedste måtte være med.

For to år siden blev det sidste og ældste medlem, Youngbin, udvalgt, og lige siden er hver dag gået med at øve sang og dans og blankpolere bandets image og Instagram-profil. At være idol er mere en livsstil end et job, og mændene er gået all in. I så høj grad, at de alle fire bor sammen i en lejlighed i Seoul og ofte arbejder på den forkerte side af 12 timer i døgnet.

Det er ikke unormalt i k-pop-industrien, for det tager tid og kræfter at blive perfekt, og de seneste år har industrien været ramt af en række skandaler om alt for lange arbejdsdage, idoler, der besvimer grundet strenge diæter og overarbejde – og ikke mindst selvmord.

Selv om de endnu ikke er debuteret, har Luminous-medlem Youngbin allerede mærket presset.

»Personligt er jeg perfektionist, men jeg arbejder virkelig med at komme fri fra presset og nyde mit arbejde, så meget jeg kan. Da vi begyndte at filme, gik det op for mig, at jeg aldrig kan blive helt perfekt, men jeg gør mit bedste«, fortæller han, mens vi betragter Suil posere foran fotografen.

Omkring klokken 23 begynder holdet at pakke sammen. Kun idolerne og fotografen fortsætter ufortrødent, helt indtil al makeup, tøj og hårprodukter er smidt ned i store kufferter. Fotografen sænker kameraet og afslutter dermed officielt arbejdsdagen. Alle klapper og går op ad trappen og ud på gaden. Det er næsten midnat.

Og her, på en af de fornemmeste gader i Seoul, sker en forvandling. De fire mænd, der indtil nu har opført sig professionelt og voksent, forvandles i deres hverdagstøj til en gruppe teenagere, som kunne forveksles med dem, der glade og trætte er på vej hjem fra en bytur.

Samtlige fire kommende idoler har brugt alle teenageår på målrettet at kæmpe sig ind i k-pop-verdenen. Selv om de kun er i begyndelsen af 20’erne, har de taget utallige sang- og danselektioner, deltaget i talentshows, siddet time efter time i sminkesalen og kæmpet for at skabe en fanbase på Instagram flere år før deres debut. Og det er sket på bekostning af netop teenageår fulde af byture, kærester og løssluppenhed.

Til september debuterer Luminous, og Youngbin, Suil, Steven og Woobin finder ud af, om deres hårde arbejde har været det værd. Det er ikke kutyme for k-pop-stjerner at tale offentligt om deres løn, men det er velkendt i industrien, at pladeselskaberne betaler for alt, indtil grupperne debuterer. Så står de unge stjerner i økonomisk gæld til selskabet, indtil det hele er betalt tilbage, og mange medier, herunder BBC og det koreanske medie Allkpop, har bragt artikler om idoler, der har en gæld på op til 600 millioner koreanske won (3,3 millioner kroner) til deres selskab, når de debuterer. Ikke alle formår at betale gælden tilbage, og nogle k-pop-stjerner fra de mindre populære grupper har endda deltidsjobs for at kunne finansiere livet på scenen.

Hvor stor en gæld, Lumionus har til BarunsonWIP Entertainment, er ikke til at vide, måske ved stjernerne det ikke engang selv. Men hvad er også prisen for berømmelse?

  • Marius Renner


Læs mere:

Annonce