0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Valg i Tyskland

Modstandere af vaccine angriber Slovakiets parlament

Politiet affyrer tåregas for at forhindre flere hundrede demonstranter i at storme parlamentet i Bratislava.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sarah Meyssonnier/Ritzau Scanpix
Foto: Sarah Meyssonnier/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Demonstranter, der er modstandere af vaccinationer mod covid-19, har fredag forsøgt at storme parlamentet i Slovakiets hovedstad, Bratislava.

Der er sammenstød med politiet ude foran parlamentet, rapporterer nyhedsbureauet dpa. Politiet har brugt tåregas for at forhindre de flere hundrede demonstranter i at trænge ind i nationalforsamlingen.

En kvindelig betjent er såret under tumulterne. Det oplyser en ambulancetjeneste.

Demonstranter har råbt slagord som »vaccinefascisme«, »Gestapo« og »Vi giver ikke op«.

Protesterne er en reaktion på et udkast til en ny lov. Den vil blandt andet gøre det lettere for vaccinerede at handle i butikker ved at bruge et coronapas.

Den slovakiske regering håber på, at det vil få flere til at lade sig vaccinere.

»Vi griber til disse midler for at beskytte alle vore borgeres liv, også demonstranternes«, siger premierminister Eduard Heger.

1,9 millioner slovakker ud af en befolkning på 5,5 millioner er fuldt vaccinerede. Det svarer til 34,9 procent ifølge Johns Hopkins University i USA. Det giver landet en bundplacering i forhold til de øvrige EU-lande.

Flere partier i oppositionen har været modstandere eller udtrykt skepsis over for vaccinerne mod covid-19. Blandt dem er tidligere premierminister Robert Fico. Han har sagt, at han ikke selv vil lade sig vaccinere ifølge Reuters.

Opdateres

ritzau