0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Montenegro anerkender for første gang homoseksuelt par

Trods modstand fra den serbisk-ortodokse kirke kan homoseksuelle registrere sig som partnere i Montenegro.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Montenegro har søndag registreret det første partnerskab mellem to af samme køn i det sydøsteuropæiske land.

Det bekræfter landets minister for offentlig administration, digitale anliggender og medier, Tamara Srzentic.

»I dag er en stor dag for LGBT-samfundet i Montenegro, og jeg er stolt over, at det første registrerede partnerskab mellem to af samme køn i vores land er blevet en realitet«, siger Srzentic.

Ministeren deler ingen detaljer om parret, men siger videre, at hun er glad for, at loven om registreret partnerskab officielt er blevet implementeret.

»Jeg ønsker partnerne held og lykke med deres liv sammen«, siger Srzentic.

Loven, der gør registreret partnerskab for homoseksuelle muligt, blev vedtaget af parlamentet i Podgorica i juli sidste år, men først et år efter er den blevet taget i brug.

Loven har mødt massiv modstand fra den serbisk-ortodokse kirke.

Par af samme køn må stadig ikke adoptere børn i landet.

Præsident Milo Djukanovic og premierminister Zdrevko Krivokapic forsøger at trække Montenegro, der tidligere var en del af Jugoslavien, i en vestlig retning.

De ønsker også, at deres land skal blive medlem af EU. Montenegro er allerede medlem af forsvarsalliancen Nato.

Danmark var det første land i verden til at indføre registreret partnerskab. Det skete i 1989.

Til gengæld var Danmark længere om at indføre vielser af homoseksuelle end blandt andre Norge, Sverige og Island. Danmark indførte vielser af homoseksuelle i 2012.

Omkring 29 lande har ifølge den amerikanske statistikhjemmeside Pew Research Center tilladt vielser af homoseksuelle. Holland blev i år 2000 det første land til at gøre det lovligt.

ritzau

Annonce

Læs mere